bankvæsen - forskelle mellem banker og sparekasser

Bankvæsen - forskelle mellem banker og sparekasser, Bankers og sparekassers virksomhedsområde er ikke begrænset af lovgivningsmæssige barrierer for, hvilke aktiviteter de har lov til at udøve. Det har imidlertid ikke altid været sådan. Indtil 1975 sondredes i lovgivningen skarpt mellem bankvirksomhed og sparekassevirksomhed.

Dette betød, at bankerne havde en betydelig frihed i deres virksomhedsudøvelse, mens sparekasserne i princippet var afskåret fra på lignende vis at drive bankvirksomhed. Sparekasser kunne fx kun yde lån mod uomtvistelig sikkerhed, ligesom det var dem forbudt at handle med værdipapirer eller at foretage vekseldiskontering, garantistillelse og udlandsforretninger.

I 1975 gav en ny lov sparekasserne adgang til at udføre bankforretninger på lige fod og i fuld konkurrence med bankerne. Den væsentligste forskel bestod herefter i, at banker skulle være aktieselskaber, mens sparekasser skulle være selvejende institutioner, hvilket i hovedtræk vil sige institutioner uden ejerinteresser, men hvortil indskyderne og/eller garanterne udpeger sparekasseledelsen. Netop denne forskel i organisationsform begrænsede sparekassernes finansieringskilder i forhold til bankerne.

Sparekasserne var som selvejende institutioner i sagens natur afskåret fra at tilvejebringe risikovillig kapital ved at udstede aktier og konvertible obligationer. I stedet var de henvist til at fremskaffe den fornødne kapital gennem egenkonsolidering og udstedelse af garantibeviser.

I 1988 blev denne sidste forskelsbehandling fjernet fra bank- og sparekasseloven, idet sparekasser fik adgang til at omdanne sig til aktieselskaber. Fra 1994 var alle de større pengeinstitutter i dansk bankvæsen registreret som aktieselskaber, og langt størstedelen er noteret på Københavns Fondsbørs.

Læs mere om brancheglidning.