Citibank NA er USA's største bank, grundlagt i 1812 som Citibank of New York. Banken har hovedsæde i New York og er den førende datterbank i bankholdingselskabet Citicorp, som rangerer blandt verdens 25 største banker. Citibank er en international bank med betjening af både erhvervskunder og privatkunder og med repræsentation i over 50 lande. Bankens moderselskab, Citicorp, fusionerede i 1998 med forsikringsselskabet Travelers Group (grundlagt 1864). Den resulterende koncern, som er USA's største finanskoncern, fik navnet Citigroup.