C.A. Fabricius var dansk jurist og landøkonomisk forfatter; fra 1790 medlem af Den Store Landbokommission.
Fabricius leverede væsentlige bidrag til debatten om landboreformerne. Han argumenterede for, at bondestanden ville blive en klasse af jordløse daglejere, hvis ikke bønderne fik ret til arvefæste og gradvis ejendomsret til jorden. Dermed stod Fabricius i modsætning til andre deltagere i debatten, herunder Tyge Rothe, som var fortaler for, at godsejerne skulle have lov til via nedlæggelse af fæstegårde og sammenlægning af jorderne at bortforpagte jorden til den højestbydende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.