Faktaboks

Jean-Claude Trichet
Født
1942

Jean-Claude Trichet, f. 1942, fransk civilingeniør og økonom. Jean-Claude Trichet er født i Lyon, hvor han blev uddannet som civilingeniør. Han supplerede siden uddannelsen med studier i økonomi og administration i Paris.

Efter en karriere i centraladministrationen blev han bl.a. i 1978 rådgiver for den franske præsident vedr. industri, energi og forskning og 1987-93 vicedirektør i Den Internationale Valutafond, IMF. Siden fulgte bl.a. stillingen som direktør for Verdensbanken 1993-95, inden han 1999 blev direktør for Frankrigs nationalbank. Jean-Claude Trichet var 2003-11 præsident for Den Europæiske Centralbank, ECB.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig