Joseph von Sonnenfels, 1732/1733-25.4.1817, var en østrigsk jurist og samfundstænker, i eftertiden mest kendt for sin indsats for afskaffelsen af tortur.

Sonnenfels var fra 1763 professor i politi- og forvaltningsvidenskab ved universitetet i Wien, og har udgav i den sammenhæng værket Grundsätze der Polizey, Handlungs- und Finanzwissenschaft (1765-76), der blev anvendt som lærebog i hele kejserriget indtil 1848. Han understregede især betydningen af en stor befolkning, der var nyttigt beskæftiget til statens bedste.

Som barn af oplysningstiden var Sonnenfels livet igennem optaget af forfatningsspørgsmål og af retsplejen. Hans værk Über Abschaffung der Tortur (1775) havde en betydelig gennemslagskraft i samtiden og var medvirkende til at tortur blev afskaffet i Østrig i 1776.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig