Faktaboks

Robert F. Engle

Robert Fry Engle III

Født
10. november 1942

Robert F. Engle er en amerikansk økonom, kendt for sit arbejde med tidsserier af økonomiske data med tidsvarierende fluktuationer.

Uddannelse og karriere

Engle blev uddannet ved Cornell University, hvor han først tog en mastergrad i fysik i 1966 og derefter i 1969 en ph.d.-grad i økonomi. I 1975 kom han til University of California i San Diego, hvor han to år senere blev professor i økonometri og var tilknyttet gruppen af økonometrikere omkring Granger. Han fik sammen med Granger nobelprisen i økonomi i 2003.

Arbejder

Engles forskning er knyttet til studier af økonomiske tidsserier, herunder især tidsserier af økonomiske data fra finansielle markeder med tidsvarierende fluktuationer, hvor det er af stor betydning for risikostyring at kunne estimere og fremskrive de afgørende variable. De udviklede estimationsmetoder har fundet anvendelse blandt andet indenfor finansiering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig