Egypten - økonomi

Egypten - økonomi, Under sovjetisk indflydelse lod præsident Nasser 1954-70 staten indtage en dominerende rolle i samfundsøkonomien; fx blev banker og virksomheder nationaliseret, priser og profitter reguleret, femårige udviklingsplaner indført og industrien skærmet mod konkurrence, bl.a. gennem en protektionistisk handelspolitik. På længere sigt var konsekvensen imidlertid en ineffektivt fungerende økonomi.

Tilnærmelsen til USA efter 1972 førte til en mere liberal økonomisk politik, men et forslag i 1977 om afskaffelse af prissubsidier resulterede i voldsomme uroligheder, bl.a. opildnet af muslimske bevægelser. De politisk-økonomiske konsekvenser heraf blev betragtelige, og endnu er betydelige dele af Egyptens økonomi præget af statslige reguleringer; således er kostbare fødevaresubsidier fortsat påkrævede. Statslige virksomheder privatiseres efterhånden.

Den kraftige befolkningstilvækst udgør en trussel for udviklingen på arbejdsmarkedet, som i forvejen er stift og ramt af store problemer. Der eksisterer et stort antal underbeskæftigede; i 2005 blev arbejdsløsheden opgjort til ca. 10%, men var antagelig meget større og ville være endnu større, hvis ikke omkring 2 mio. var gæstearbejdere i udlandet, især i Saudi-Arabien, Golfstaterne, Europa og USA. Kvinder udgør kun 14% af arbejdsstyrken.

Indkomstoverførsler fra gæstearbejderne er sammen med Suezkanalafgifter, turisme, salg af olie og store støttebidrag fra især USA vigtige indtægtskilder for landet. Pga. attentater i turistområder (1997, 2004, 2005 og 2006) er turismeindtægterne dog usikre; landet ramtes i den henseende også hårdt efter 11.9.2001.Traditionelt har Egypten haft store underskud på betalingsbalancen, især pga. et kronisk handelsunderskud, som har ført til massive gældsproblemer. I 1986 måtte regeringen indgå en aftale med Den Internationale Valutafond, IMF, om finansiel støtte, som blev gjort betinget af økonomiske reformer. IMF-aftalen samt Egyptens indsats i Golfkrigen banede vejen for, at landets officielle kreditorer i begyndelsen af 1990'erne kunne tilbyde en omfattende gældsreduktionsaftale, hvilket har været en hovedårsag til, at Egypten siden 1991 har haft overskud på betalingsbalancen.

Efter ti års hestekur oplevede landet et generelt opsving i økonomien og opnåede i 2005 en BNP-vækst på 5%. Skønt reduceringen af budgetunderskuddet og privatiseringen af de statsejede virksomheder foregik i et meget lavt tempo, gjorde landet fremskridt i reformeringen af de finansielle markeder, og handelshindringerne blev nedbrudt i form af gradvise toldsænkninger. Endvidere søgte man gennem en ny liberal lovgivning at opmuntre udenlandske direkte investeringer i landet, og fremmed kapital deltager i store kolonisationsprojekter i Sinai og Øvre Egypten.

De vigtigste handelspartnere (2005) var USA, Italien og Tyskland. En frihandelsaftale mellem EU og Middelhavsstaterne ventes at træde i kraft i 2010. I 2005 var Danmarks eksport til Egypten på 712 mio. kr., mens importen udgjorde 81 mio. kr. Blandt de vigtigste danske eksportvarer findes produktionsudstyr, bl.a. vindmøller, foderstoffer og mejeriprodukter. Det danske handelsoverskud med Egypten mere end udlignes af danske skibes kanalbenyttelse og af danske turister. Dansk bistand til Egypten er under udfasning frem til 2008.

Læs mere om Egypten.