Guinea - økonomi, Økonomien har været præget af forandring siden 1984, hvor et militærkup fulgte efter præsident Sékou Tourés død. 200.000 guineanere i eksil vendte hjem i løbet af få måneder, og økonomien blev liberaliseret.

I 1987 fik Guinea en låneaftale med Verdensbanken og IMF; samtidig blev der indført et såkaldt strukturtilpasningsprogram. Priskontrol blev fjernet, udenrigshandelen liberaliseret, og 10.000 offentligt ansatte blev fyret med stor politisk uro til følge. Siden er BNP steget betragteligt, bl.a. gennem udenlandske opkøb af de tidligere statsvirksomheder (bl.a. i minesektoren). Senere konflikter har medført økonomisk stagnation; landet skønnes at have modtaget 600.000 flygtninge fra krigene i Liberia og Sierra Leone. Derudover blev 70.000 guineanere fordrevet fra grænseområderne under uroligheder i 2001. Landet har modtaget hjælp gennem programmet for særligt gældstyngede, fattige lande, HIPC (Heavily Indebted Poor Countries), under Verdensbanken og IMF.

Landets lave udviklingsgrad illustreres bl.a. af et uhyre lille energiforbrug og en industrisektor, som kun bidrager med 5% af BNP. Energiforsyningen til den krævende aluminiumssmeltning kommer fra en række vandkraftværker, mens olieforsyningen dækkes af import.

På eksportsiden domineres udenrigshandelen af de skiftende mønstre i den internationale aluminiumsbranche, mens Frankrig i øvrigt er den vigtigste handelspartner.

Læs mere om Guinea.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig