Tanzania - økonomi

Tanzania - økonomi, Da Tanganyika blev selvstændigt i 1961, var økonomien, som var baseret på landbruget, underudviklet, og uddannelsessystemet var forsømt; det var baggrunden for Arusha-erklæringen i 1967. Oprettelsen af Ujamaa-landsbyer, nationalisering af bl.a. industri og finansiel virksomhed, opbygning af en velfungerende uddannelses- og sundhedssektor samt en generel orientering mod "socialisme og selvtillid" blev hjørnestene i udviklingsmodellen. I perioden frem til slutningen af 1970'erne øgedes velfærden da også, bl.a. fordi Tanzania modtog betydelig økonomisk støtte, ikke mindst fra Kina og de skandinaviske lande.

Store underskud på betalingsbalancen og et stort lånebehov førte imidlertid til en kraftig gældsætning over for udlandet. Efter den anden oliekrise i 1979, da den internationale lånevillighed faldt drastisk, fik Tanzania så store problemer, at landet i midten af 1980'erne måtte anmode Den Internationale Valutafond om finansiel støtte. Modkravet var bl.a. en stramning af den økonomiske politik, devalueringer og gennemgribende strukturreformer. Det har gradvis resulteret i, at økonomien er blevet liberaliseret, og statslige virksomheder privatiseret, og at udlændinge har fået mulighed for at foretage direkte investeringer i landet. I 1998 åbnedes en fondsbørs i Dar es Salaam.

Til trods for reformpolitikken kunne den økonomiske vækst igennem 1990'erne kun lige holde takt med befolkningstilvæksten, ligesom det ikke er lykkedes Tanzania at ændre den grundlæggende samfundsstruktur. Statsunderskuddet og inflationen er moderat, men økonomien er fortsat overvejende baseret på et underudviklet landbrug og på en støtte fra udlandet, som årligt svarer til ca. 25% af landets samlede produktionsværdi. Den økonomiske vækst på ca. 6% om året siden 2000 hidrører i høj grad fra bistand. For at reducere denne afhængighed har regeringen givet en bredere produktionsbase høj prioritet, ikke mindst i form af en udbygning af mineindustrien. Endvidere tilstræbes det at forbedre erhvervsklimaet gennem en øget indsats mod den voksende korruption og udbygning af infrastrukturen; fx svinger elforsyningen med nedbørsmængderne.

Ustabile eksportindtægter pga. svingende verdensmarkedspriser på råvarer er en væsentlig årsag til, at Tanzania ikke har haft held til at vende udviklingen på de eksterne balancer, og landet er, trods gældslettelser fra Parisklubben, et af de mest gældsatte i verden i forhold til betalingsevnen. Udenrigshandelen, der er geografisk spredt og meget lille, udviser et markant underskud. De vigtigste handelspartnere er Kina, Sydafrika og Indien. Danmarks eksport til Tanzania var i 2005 på 49 mio. kr., mens importen derfra var på 9 mio. kr. Tanzania har i en årrække været Danmarks vigtigste bistandspartner; bevillingen for 2005 udgjorde 443 mio. kr.

Læs mere om Tanzania.