Zimbabwe - økonomi

Zimbabwe – økonomi, Zimbabwe er rigt på naturresurser, landbrugsjord, mineraler og vandkraft og var længe en af de mest udviklede økonomier i Afrika, omend med en meget ulige indkomst- og formuefordeling. Mange års katastrofal politik har imidlertid kastet landet ud i en af Afrikas værste og mest langvarige kriser. Efter uafhængigheden i 1980 indførte premierminister Mugabe en socialistisk orienteret økonomisk politik, som bl.a. prioriterede uddannelses-, sundheds- og forsvarsområdet højt, men resulterede i store underskud på de offentlige budgetter. Mens væksten var høj i de første år efter uafhængigheden, førte stigende økonomiske problemer gennem 1980'erne efter socialismens fald i Sovjetunionen til en reorientering af den økonomiske politik: Med støtte fra Den Internationale Valutafond, IMF, og Verdensbanken påbegyndte Zimbabwe i 1990 et markedsøkonomisk reformprogram, ESAP.

Den økonomiske vækst i første halvdel af 1990'erne blev beskeden; landbruget blev hårdt ramt af tørke, mens liberaliseringen af udenrigshandelen førte til store underskud på handels- og betalingsbalancen og hyppige devalueringer af valutaen, Zimbabwe dollar. Pga. problemer med at opfylde kravene om offentlige besparelser og privatiseringer af statslige virksomheder standsede IMF i 1995 sine udbetalinger til Zimbabwe, hvilket yderligere forringede landets muligheder for at fremskaffe kapital på de internationale lånemarkeder. IMFs støtte blev først genoptaget i 1998, da regeringen gennemførte en ny fase i ESAP, kaldet Zimprest, hvis målsætning var at vende den økonomiske udvikling via betydelige investeringer i eksportsektoren.

Det kom imidlertid til at gå anderledes. Et voksende og kostbart engagement i regionale væbnede konflikter, bl.a. i Congo Kinshasa, har sammen med usikre politiske forhold holdt udenlandske investorer borte. Regeringens diktatoriske fremfærd over for oppositionen og delagtighed i veteransoldaters besættelse af "hvide" landbrug har dels fremkaldt sanktioner fra EU og USA og nedskæringer af bistanden fra bl.a. IMF og Verdensbanken, dels resulteret i en alvorlig nedgang i landbrugsproduktionen. Også industrisektoren er blevet ramt, bl.a. fordi der ikke har været valuta til energiimport. Et flertal af befolkningen lever nu en tilværelse domineret af fattigdom, arbejdsløshed og en af Afrikas værste HIV/AIDS-epidemier. Hertil kommer, at 700.000 beboere ifølge FN i 2005 blev hjemløse efter en såkaldt oprydning i Harares slumkvarterer. En tilstand af hyperinflation (1205% pr. august 2006) er indtrådt og søgt modvirket med devaluering på 60% og en møntreform, der fjernede tre nuller af valutaens pålydende værdi. Længere tids budgetunderskud har bragt den offentlige gæld op over et års BNP (2005), ligesom de eksterne balancers underskud samme år løber op i en samlet udlandsgæld på mere end 19 måneders BNP.

Zimbabwes langt vigtigste handelspartner er Sydafrika, der i 2005 stod for ca. 40% af udenrigshandelen. Danmarks eksport til Zimbabwe var i 2005 på 20 mio. kr., mens importen var på 30 mio. kr. I 2002 afbrød Danmark programsamarbejdet med Zimbabwe med henvisning til de politiske forhold i landet.

Læs mere om Zimbabwe.