Uformel økonomi, inden for økonomisk teori dels tjenesteydelser i husholdningerne som madlavning, vask, havearbejde og gør det selv-reparationer, dels en række indtægtsgivende aktiviteter uden for husholdningerne, som burde opgives til skattevæsen mv., men ikke bliver det, se sort økonomi.

Ulande

Uformel økonomi bruges desuden i ulandssammenhænge som samlebetegnelse for økonomiske aktiviteter, som ikke er lovregulerede og ofte heller ikke registreret i officiel statistik. Mange ulande har en stor og hastigt voksende uformel økonomi, idet befolkningerne vokser hurtigere end beskæftigelsen i de organiserede sektorer. Den uformelle økonomis omfang, ikke sjældent større end den formelle, gør ofte ulandes statistiske materiale problematisk at anvende.

Den største del af ulandenes uformelle økonomi findes i landbruget, især i form af små familiebrug, som ikke producerer et overskud til markedet (subsistensbrug). Andre former for uformel økonomi er små virksomheder eller selverhvervende, fx gadehandlere, som producerer, reparerer eller leverer service direkte til forbrugerne. De fleste økonomiske aktiviteter i ulandenes slumområder og landsbyer er uformelle, men også mange underleverandører til den organiserede industri kan henregnes til den uformelle økonomi, som her er præget af manglende beskyttelse af ansatte mht. arbejdsmiljø, jobsikkerhed og minimumsløn, ligesom kvinder og børn ofte udgør en stor del af arbejdskraften. Dertil kommer, at produktiviteten generelt er væsentlig ringere end i de organiserede økonomiske sektorer, og uformel økonomi er derfor gerne tæt forbundet med fattigdom.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig