agertidsel
Agertidsel, se bladhovedtidsel.
Agertidsel, se bladhovedtidsel.
er mere eller mindre etablerede i et nyt område, fx ved havne og langs jernbaner. Adventivrødder kommer ikke fra rodanlægget, men fx fra stængeldele, og udnyttes ved stiklingsformering. Adventivskud kan udvikles fra rødder og ses hos fx bævreasp og agertidsel.
Agertidsel (Cirsium arvense) har lilla til blegrøde blomster og er meget talrig på opdyrket jord og strandvolde, hvor man også kan finde den mindre horsetidsel (C. vulgare). Kåltidsel (C. oleraceum) er en lidet stikkende plante med gulhvide blomster; den vokser
(Trap Danmark)
agertidsel, strandmælde, gederams, strandarve, strandkål og løgkarse. I juli-august blomstrer der et stort antal sandløg. Området tiltrækker også en række forskellige fugle; nogle yngler i vegetationen, andre raster på sandbankerne. Der er iagttaget 259 forskellige fuglearter i området. Det
(Trap Danmark)
agertidsel og stor nælde, men tæller også mere usædvanlige arter som skovhullæbe, tyndakset gøgeurt, bredbladet klokke, kærsvinemælk og pomeranshøgeurt. Vorsø er især kendt for sit rige fugleliv, som ud over skarverne omfatter ynglefuglene bl.a. havørn, huldue og natugle samt et
(Danmarks Oldtid)
agertidsel og hejre. Sådan lå landet ved oldtidens slutning. Det lignede ikke meget det Danmark, vi kender i dag. Og dog er det ikke så lang tid siden, ja, ikke mere end et par hundrede år, at dette fra oldtiden
(Danmarks Oldtid)
Agertidsel, gul ranunkel og røllike duver i slettelandets græs i den lette sommervind. Alle lavninger er fulde af vild kørvel. Vi passerer et par småkrat af hvidtjørn med mængder af brombærris ved foden. Nogle få fritstående, vindhærgede træer står her
(Danmarks Oldtid)
agertidsel, gul ranunkel, mængder af violer, anemoner, kodrivere og den storblomstrede hønsetarm. Mælkebøtter og tusindfryd væltede op af jorden i det solvarme græs, og alle lavninger var fulde af vild kørvel. Fortsatte man videre ud i landskabet, ad stier, hvor
(Naturen i Danmark)
agertidsel kan give ukrudtsproblemer på naboarealerne, eller når brakmarken igen skal dyrkes. Braklægning kan være sort eller grøn. Ved sort braklægning efterlades marken urørt efter høst. Vegetationens sammensætning bestemmes af de plantearter, der har frø i jorden, eller som bliver
(Naturen i Danmark)
agertidsel har rimeligvis deres oprindelige voksesteder i kystnære områder, hvor oversvømmelse og bølgegang sørger for uro, og næring findes i opskyllet tang. Af skadedyrene bliver de mest bevægelige tilbage: vingede insekter som galmyg og bladlus samt dyr, der kan yngle