bukkeblad
er en flerårig plante i bukkebladfamilien med trekoblede blade og hvid og rødlig blomst. Vokser i kær, moser, ved søbredder med mere.
er en flerårig plante i bukkebladfamilien med trekoblede blade og hvid og rødlig blomst. Vokser i kær, moser, ved søbredder med mere.
bukkeblad (Menyanthes trifoliata) og søblad (Nymphoides peltata). Bukkeblad er almindelig i moser og søer, hvor dens krybende jordstængler kan danne store bestande. Det er en flerårig urt med trekoblede blade. De smukke, hvide, udvendigt rosa blomster har lange frynser på
Danmark findes der to slægter af ensian samt tusindgylden. Som potteplanter dyrkes texasklokke, Eustoma, og flittighans, Exacum. Bukkeblad blev tidligere placeret i ensianfamilien, men henføres nu til en selvstændig familie i kurvblomstordenen. Læs mere i Den Store Danske ensianordenen dækfrøede
bukkeblad og kragefod. På lavere vand i næringsrige damme og søer forekommer bl.a. arter af brasenføde, vandaks og den kødædende blærerod. Langs de fleste kyster kan man finde større eller mindre tuer af strandvejbred og krybende annelgræs; på sandede og
bukkeblad (Menyanthes trifoliata), rundbladet soldug (Drosera rotundifolia), rosmarinlyng (Andromeda polifolia) og forskellige arter af kæruld (Eriophorum spp.) samt visse steder kærmysse (Calla palustris) eller den sjældne blomstersiv (Scheuchzeria palustris). Med tiden kan også træer som dunbirk (Betula pubescens), tørst (Frangula
bukkeblad op, og sommeren igennem har mosen et rigt blomsterflor af bl.a. næbfrø, tranebær, rosmarinlyng og den særprægede insektædende plante soldug. Som naturtype er mosen beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Er mosen over 2500 m2, eller optræder den i sammenhæng med
bukkeblad, stjernestar og klokkeensian. Også varme kilder, der især forekommer i vulkanske egne, kan have karakter af væld. En særlig type, de hydrotermiske væld, findes i havet på 2-3 km dybde langs de midtoceaniske rygge. Læs mere I Den
bukkeblad og gul stenbræk. I løvskovens slugter kan vældene skabe askevældmoser. Her beskytter de høje asketræer, der tillader det meste sollys at passere, en frodig underskov med flere etager, øverst fx benved og rødel, herunder mjødurt, engnellikerod og ægbladet fliglæbe
(Trap Danmark)
bukkeblad og gøgeurter. Ved kysten kan man finde strandmalurt, lægekokleare, strandsennep og strandbede. Ådalen rummer en bemærkelsesværdig insektfauna, der er knyttet til den særlige overdrevsflora, fx stor bladskærerbi, og det ret sjældne markfirben forekommer talrigt på de tørre skrænter. I
(Trap Danmark)
bukkeblad. I højsommeren er der en varieret flora med bl.a. sumphullæbe, pukkellæbe, vild hør, tormentil og dunet vejbred. Sidst på sommeren kan man finde djævelsbid, leverurt og engensian. Nattergal, kærsanger, sivsanger, rørsanger, dobbeltbekkasin og vibe trives i ådalen, og rørhøgen