bævreasp
er et mellemstort, hurtigtvoksende træ i poppelslægten. Det kan blive op til 27 m højt, men er normalt betydeligt lavere. Barken er glat og gulbrun, men bliver mere grålig og skorpet med alderen. Bladene er næsten runde med lange stilke
er et mellemstort, hurtigtvoksende træ i poppelslægten. Det kan blive op til 27 m højt, men er normalt betydeligt lavere. Barken er glat og gulbrun, men bliver mere grålig og skorpet med alderen. Bladene er næsten runde med lange stilke
bævreasp. Den er sort med en gullig stribe hver side af hoved og bryst samt 4-5 gule til grågule pletter på dækvingerne. På hele kroppen, men især på bryst og underside har den en kraftig filtbehåring. Antennerne er lange
bævreasp (Populus tremula). Arterne er vanskelige at bestemme, da de i stor udstrækning danner hybrider. Blandt de her i landet almindeligst plantede arter kan nævnes sorten pyramidepoppel (P. nigra 'italica') fra Norditalien, sølvpoppel (P. alba) fra Mellemeuropa, ontarisk poppel (P
er mere eller mindre etablerede i et nyt område, fx ved havne og langs jernbaner. Adventivrødder kommer ikke fra rodanlægget, men fx fra stængeldele, og udnyttes ved stiklingsformering. Adventivskud kan udvikles fra rødder og ses hos fx bævreasp og agertidsel.
Den lever især på bævreasp, men ses også på fx pil og slåen. Aftenpåfugleøje er almindelig i det meste af landet. De voksne aftensværmere flyver fra midt i maj til midt i juli. Læs mere i Den Store Danske aftensværmere
Asp, fortrinsvis anvendt om en gruppe træer med sammentrykte bladstilke inden for slægten poppel, bl.a. bævreasp, amerikansk asp og hybridasp. Disse anvendes i begrænset omfang som prydtræer.
Blinkløv, blinkeløv, se bævreasp.
vokset op til høj skov som fx den fredede Hald Egeskov. Egeskovenes bundflora består af lysbundsplanter som liljekonval, majblomst, kohvede og skovstorkenæb. Ofte er der indblanding af bævreasp, tørst og visse steder lind. Læs mere i Den Store Danske bøgefamilien
rest af Karup Hedeslettes oprindelige naturskov. Krattet består af eg og bævreasp, der er vokset op, efter at fældning og græsning er ophørt. Åbne hedepartier søges bevaret ved naturpleje. 1943, 1975 og 1983 er der fredet i alt 190 ha.
bævreasp, røn og kaprifolie. Også på søens stejle østsider findes egekrat og egepur. Sletten blev dannet af smeltevand under et tidligt stadium af Karup Hedeslettes udvikling. Ved Grimmebakker findes indlandsklitter. En del af Hjelm Hede blev tilplantet i 1920'erne