Oluf Hunger
var konge af Danmark 1086-1095. Han var søn af Svend Estridsen og en ukendt frille. Oluf var den tredje af Svend Estridsens sønner, der blev konge. Oluf som opponent til Knud den Helliges kongemagt Første gang kilderne omtaler Oluf
var konge af Danmark 1086-1095. Han var søn af Svend Estridsen og en ukendt frille. Oluf var den tredje af Svend Estridsens sønner, der blev konge. Oluf som opponent til Knud den Helliges kongemagt Første gang kilderne omtaler Oluf
Oluf Hungers kongedømme i eksil i Sverige. Eriks regeringstid Efter Olufs død i 1095 blev han kaldt hjem og udråbt til konge. Hans regeringstid blev begunstiget af, at hungersnøden, som havde plaget Danmark i de foregående år, nu holdt op
Jaroslav den Vise. Ingegerd blev gift med Oluf 1. Hunger, der var konge fra 1086-1095. Ellers har man ingen oplysninger om hendes liv. Læs mere i Den Store Danske Oluf 1. Hunger Danmarks historie i middelalderen kongerækken i Danmark
Ingerid, d. 1068, norsk dronning, datter af Svend Estridsen. Ingerid blev gift med den norske kong Olav Kyrre, samtidig med at kong Oluf Hunger ægtede den norske kongedatter Ingegerd som besegling på en fredsslutning mellem Danmark og Norge.
Oluf Hunger 1080-1086 Knud den Hellige 1076-1080 Harald Hen 1047-1076 Svend Estridsen 1042-1047 Magnus den Gode 1035-1042 Hardeknud 1018-1035 Knud den Store 1014-1018 Harald 2. d. 1014 Svend Tveskæg d. senest 987 Harald
Oluf Hunger som gidsel hos Robert 1. Friseren, greve af Flandern, i 1086, og han valgtes til konge efter broren Erik Ejegod på et stormandsmøde i 1104. Her samlede han større støtte end Erik Ejegods ældste søn Harald Kesja, der
Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels hinanden på tronen efter valg ved stormændene. Det var under Svend, at Danmark blev inddelt i otte bispesæder (Lund, Roskilde, Ribe, Viborg, Odense, Vestervig, Slesvig og Aarhus), idet Ribe opdeltes i fire, Odense genopstod
(Danmarkshistorien)
Oluf af fangenskabet i Flandern og erstattet ham med Niels, blev Oluf valgt til dansk konge. Man fik senere tilnavnet Hunger, fordi landbruget i hans regeringstid led under stadig misvækst. Det var langtfra noget lokalt dansk fænomen; men skylden for
(Dansk Biografisk Leksikon)
Oluf 1. Hunger, d. 18.8.1095, konge. Oluf blev konge efter oprøret mod og drabet på Knud den Hellige. Oluf var på dette tidspunkt anbragt i fangenskab eller som gidsel hos kong Knuds svigerfar grev Robert af Flandern hvor nu den
(Danmarkshistorien)
Oluf Hunger, som da var konge, og som Roskildekrøniken ikke ville fordømme til fordel for efterfølgeren Erik Ejegod. Men vi ved, at Oluf Hunger forinden havde udnævnt en ny biskop i Roskilde, og i besættelsen af de to vigtige kirkeembeder