ærteblomst
Ærteblomst, to arter i slægten fladbælg, alm. ærteblomst (Lathyrus odoratus) og flerårig ærteblomst (L. latifolius).
Ærteblomst, to arter i slægten fladbælg, alm. ærteblomst (Lathyrus odoratus) og flerårig ærteblomst (L. latifolius).
kratfladbælg (L. linifolius), der har rødviolet krone. Flere arter af fladbælg dyrkes også som haveplanter i Danmark. Flerårig ærteblomst (L. latifolius) dyrkes som staudeklatreplante, mens almindelig ærteblomst (L. odoratus) er en enårig klatreplante. Læs mere i Den Store Danske ærteblomstfamilien
ærteblomster. Over 1000-1500 m findes stedsegrøn eller løvfældende bjergskov og buskvegetation, der i Asien indeholder mange arter af bl.a. rhododendron, i Afrika andre slægter af lyngfamilien. Skovgrænsen findes mellem 3000 m og 3500 m; over denne findes græssteppe og
ærteblomst- og vortemælkfamilierne. Bregner og orkidéer er dominerende blandt epifytterne; det er en almindelig vækstform i regnskoven, der gør det muligt for urterne at nå op i lyset. Som for dyrelivet gælder det, at Afrikas regnskove har langt færre plantearter
ærteblomster har betydet meget for forståelsen af de sygdomme, hvis årsager skal søges i enkeltgener, og Francis Galton har haft en tilsvarende betydning for udforskning af de sygdomme, der er knyttet til flere geners indflydelse. Til langt op i 1900-t
ærteblomst, men er dog lidt anderledes bygget. Frugten er en flad bælg, der er tilspidset i begge ender. Både judastræ og canadisk judastræ (C. canadensis) dyrkes som prydtræer, men er ikke helt hårdføre i Danmark. I forskellige dele af Europa
Kimskimmel, angreb af arter af svampeslægten Pythium på kimplanter; mest udbredt på korsblomster (fx kål og radise) og ærteblomster (ært, kløver, lucerne). Høj fugtighed fremmer angreb, og kimskimmel bekæmpes derfor ved tilstrækkelig såafstand.
ærteblomst, dog er kronbladene forneden sammenvoksede til et rør. Frugten, der er indesluttet i bægeret, er en bælg med et eller få frø. Flere arter dyrkes i landbruget som foderplanter (se bælgplanter), og de har tillige betydning i biavlen pga
ærteblomster (kløver, ærter, lupin) og hos træarten rødel lever de kvælstoffikserende bakterier i specielle knolde på rødderne, bakterieknolde, hvor de er beskyttet mod ilt. Rodknoldene indeholder leghæmoglobin, der ligesom hæmoglobinen i blod kan binde ilt. Bakterierne får den nødvendige energi
dagaktiv, men sidder gerne i vegationen. Larven er lysebrun med en lys gul stribe langs siden. Den lever på kløver og andre ærteblomster. Lys skriftugle er almindelig i hele landet, især på græs- og blomsterenge. Se også natsværmere og ugler.