fjerbusk
Fjerbusk, Aruncus, slægt i rosenfamilien. I Danmark dyrkes to arter: A. aethusifolius med en højde på ca. 20 cm og A. dioicus, der er ca. 150 cm høj. De er sommerblomstrende stauder med hvidgule fjeragtige stande. Fjerbusk er tvebo, dvs
Fjerbusk, Aruncus, slægt i rosenfamilien. I Danmark dyrkes to arter: A. aethusifolius med en højde på ca. 20 cm og A. dioicus, der er ca. 150 cm høj. De er sommerblomstrende stauder med hvidgule fjeragtige stande. Fjerbusk er tvebo, dvs
Aigrette, (fr., diminutiv af héron hejre), fjerbusk (af hejrefjer); smykke, der er formet som en fjerbusk el. en buket.
fjerbuskede antenner, ligesom vingerne er smalle og bagkroppen lang og slank. Kropsfarven kan være sort, grå, brun eller grøn. Larverne er cylindriske, har en stærkt sklerotiseret (hård) hovedkapsel, der ikke kan trækkes ind i kroppen, og i reglen er der
fjerbusk og allongeparyk. Genrerne var hierarkisk opdelt: øverst tragedien (og epos’et), herunder den høje komedie — på vers, men i samtidskostume — og allernederst farcen. Mod 1600-tallets slutning udspandt sig en strid mellem les anciens og les modernes, i en
Panache, (via fr. fra ital. pennacchio, afledt af lat. penna 'fjer'), fjerbusk, der pryder visse, især militære uniformshovedbeklædninger. Panachen kom i brug i Danmark i Napoleonstiden, da den franske hær blev forbillede for en række landes hære, heriblandt den danske.
Plumage, (fr. plumage, af plume, lat. pluma fjer, dun), fjerbusk; fjerprydelse.
(Trap Danmark)
fjerbuske. Natur og landskab Frederiksberg Kommunes oprindelige landskab er godt skjult af den bebyggelse og infrastruktur, som dækker hele 96 % af kommunens areal. Den tætte bebyggelse er dog forholdsvis ung, og i midten af 1800-tallet var det meste af
(Danmarkshistorien)
fjerbusk i sin hjelm, da han i september 1621 erobrede Riga, den østlige Østersøs vigtigste handelsby. Med denne sejr begyndte det hidtil så klemte Sverige at ligne en stormagt, og i årene derefter indledtes en veritabel diplomatisk konkurrence mellem Danmark
(Danmarks Oldtid)
fjerbuske eller lange hår fra en hestehale, der har vajet fra hestenes rygge. De mærkelige beslag blev fundet sammen med bl.a. ringe med rasleblik fra et seletøjssæt, prydplader fra to lurer og tre armringe. Man kan gætte på, at Jönstorp
(Gyldendals Teaterleksikon)
fjerbusk og allongeparyk. Den tragiske genre fortsattes i Frankrig af bl.a. Voltaire og ligger bag Goethes Weimarklassik. Men også i sammenhænge, som ikke spejlede sig i antikkens storhed, var selve formkravene længe toneangivende. ‘Reglerne’ havde for fx Holberg nærmest karakter