ramsløg
Ramsløg vokser især i kystnære og lysåbne løvskove, hvor den kan brede sig og danne store bestande. Ramsløg er spiselig, smager og lugter af hvidløg og har et stort indhold af C-vitamin. Såvel de lancetformede blade som de små
Ramsløg vokser især i kystnære og lysåbne løvskove, hvor den kan brede sig og danne store bestande. Ramsløg er spiselig, smager og lugter af hvidløg og har et stort indhold af C-vitamin. Såvel de lancetformede blade som de små
ramsløg samt kiwi, havtorn, hyben, hyldebær, solbær og jordbær. Planten lægekokleare (Cochlearia officinalis) blev tidligere kaldet for skørbugsurt på grund af det høje indhold af C-vitamin i dens blade. Kød-, mælke- og kornprodukter er derimod fattige på C-vitamin
Mod nord er der stejle kystskrænter og dybe kløfter, og midt i området ligger to små skovområder, Kabbel Skov, sjældne rester af oprindelig vestjysk skov med bl.a. et tæt bunddække af ramsløg. Det privatejede område er tilgængeligt ved afmærkede naturstier.
ramsløg (A. ursinum) med store, hvide blomster breder sig i kystskove mange steder i landet; sandløg (A. vineale) findes hist og her på kystskrænter langs de indre farvande; purløg (A. schoenoprasum) vokser vildt på kystklipper på Bornholm; kølet løg (A
for en tæt bevoksning af ramsløg i skovbunden. Blandt træerne dominerer bøgen. Ud for Sjette Frederiks Kro ligger Den Permanente Badeanstalt, og mellem disse to og langs kysten finder man Grenaabanens spor og en cykelsti, som forbinder Aarhus med Risskov.
Risskov. I skoven ligger et vandrerhjem, en restaurant og ud for denne en badeanstalt, Den Permanente. Skovbunden har en tæt bevoksning af ramsløg. Mellem skoven og stranden kører Grenaabanen, og her findes en cykelsti, Risskovstien, som forbinder Risskov med Aarhus.
af skadedyr. Navnet strandløg anvendes også om en række løgplanter, der vokser nær havet i Danmark; det har især været brugt om arter af løg, bl.a. sandløg (Allium vineale) og ramsløg (A. ursinum). Læs mere i Den Store Danske aspargesfamilien
(Trap Danmark)
ramsløg. Den kraftigt lugtende og tætvoksende løgplante hæmmer bøgens selvforyngelse, og i skoven foregår foryngelsen derfor overvejende ved plantning. Til gengæld er ramsløgene levested for den sjældne ramsløg-svirreflue, som har et af sine få danske levesteder i skoven. Langs
(Trap Danmark)
ramsløg i så stort antal, at det om foråret nærmest river i næsen. Flere steder kan man også se hvide, gule og blå anemoner samt snylteplanten skælrod. Til dalens sjældnere plantearter hører bl.a. murdraba, skavgræs, tarmvridrøn og dværgmispel. I 1916 erhvervede
(Trap Danmark)
ramsløg, stor konval og storblomstret kodriver. De gamle træer giver gode forhold for hulrugende fugle som rødstjert, topmejse, sortmejse, sumpmejse, spætmejse, stor flagspætte og natugle. Derudover omfatter ynglefuglene også både musvåge og ravn.Der er adgang til skoven fra gårdspladsen ved