Íslendingabók
Íslendingabók, det ældste skrift på et nordisk sprog, se Ari Þorgilsson enn fróði.
Íslendingabók, det ældste skrift på et nordisk sprog, se Ari Þorgilsson enn fróði.
Íslendingabók (Bogen om islændingene), det ældste skrift på et nordisk sprog og den vigtigste kilde til Islands historie indtil 1120. Bogen handler i korthed om bl.a. landnamet, altingets oprettelse, kristendommens indførelse og de to første biskopper. En ældre redaktion, der
Auðr en djúpúðga Ketilsdóttir, den dybsindige, omkring 900, islandsk landnamskvinde, stammoder til en indflydelsesrig slægt. Hun omtales bl.a. i Íslendingabók, Landnámabók, Laxdæla saga og Eyrbyggja saga.
i Íslendingabók, at man begyndte at nedskrive lovene i Island i 1117, og de ældste fragmenter af Grágás er faktisk fra 1100-t. Grágás er det største lovkompleks fra nordisk middelalder og mere skriftsprogspræget end de øvrige gamle nordiske love.
Íslendingabók (se Ari Þorgilsson enn fróði), der er skrevet i begyndelsen af 1100-t., begyndte den nordiske bosættelse omkring 870, og traditionelt regnes 874 for ankomståret for de første permanente bosættere. Bosættelsen skal ses som en integreret del af vikingeekspansionen
(Nordisk Mytologi)
Íslendingabók, det ældste eksempel på fortællende prosa i Skandinavien, og var medforfatter til Landnámabók. Derved giver Ari en slags grundmodel for Islands ældste historie, kronologien og begivenhederne, og han giver islændingene identitet som et folk. Hans skrifter er en hovedkilde
(Nordisk Mytologi)
Íslendingabók fra begyndelsen af 1100-tallet, dels i en stribe islændingesagaer fra 1200-tallet. I sagaerne er det næsten altid en konflikt med kongen i Norge, der sætter bosættelsen i gang, men det kan være en stereotyp. Familierne bosatte sig
(Nordisk Mytologi)
renlivet faktuel historiefremstilling findes næppe fra perioden. Det nærmeste man kommer, er Íslendingabók, "Bogen om islændingene", skrevet mellem 1122 og 1133 af Ari þorgilsson. Hans nøgterne stil og faktaprægede fremstilling af et historiske forløb påvirkede islændingesagaerne ca. 100 år senere.
(Nordisk Mytologi)
Íslendingabók Landnámabók Kristni Saga Kongesagaer Ældste saga om Olav den Hellige Legendariske Saga om Olav den Hellige Odds Olav Tryggvason Saga Sverris Saga Heimskringla (med bl.a. Ynglinge Saga, Hakon den Godes Saga, Olav Tryggvasons Saga og Olav den Helliges Saga