Île-de-France
Île-de-France, administrativ region i Frankrig, hvori Paris og de fleste af dens forstæder ligger; 12.012 km2, 11,96 mio. indb. (2013). Île-de-France er inddelt i departementerne Paris og uden for dette Hauts-de-Seine, Seine-Saint
Île-de-France, administrativ region i Frankrig, hvori Paris og de fleste af dens forstæder ligger; 12.012 km2, 11,96 mio. indb. (2013). Île-de-France er inddelt i departementerne Paris og uden for dette Hauts-de-Seine, Seine-Saint
Île-de-France er opdelt i syv departementer. Politisk styres Paris af det folkevalgte regionsråd for Île-de-France, af de ligeledes valgte departementsråd og af kommunalrådene med en borgmester i spidsen. Desuden har hvert arrondissement en direkte valgt borgmester
Île-de-France Paris 12 12.012 Languedoc-Roussillon-Midi-Pyrénées Toulouse 5,7 72.724 Nord-Pas-de-Calais-Picardie Lille 6 31.814 Normandie Rouen 3,3 29.907 Pays de la Loire Nantes 3,7 32.082 Provence-Alpes-Côte d'Azur
Île-de-France blev støttet af den franske kongemagt, der stræbte mod en stærkere position i det dengang decentralt styrede Frankrig, må dens videre udbredelse i Frankrig og dens internationale succes ses i lyset af cistercienserne, hvis dynamiske orden etablerede
Île-de-France (1920-25, bronze, Musée national d'art moderne, Paris). I slutningen af 1930'erne begyndte Aristide Maillol at male igen, men arbejdede især med grafik og illustrationer til bøger. Han er bl.a. repræsenteret på Glyptoteket og Statens
Île-de-France afgrænser Champagne mod vest. Vin produceres på nogle få procent af det samlede areal syd for Reims og Épernay samt i nogle mindre områder 100 km syd herfor ved den lille by Bar-sur-Aube. Kun et
Île-de-France, departementet Seine-Saint-Denis, ca. 9 km nordøst for bykernen; ca. 68.200 indb. (2013). Interneringslejren i Drancy Under 2. Verdenskrig lå en interneringslejr for jøder i Drancy, hvorfra 70.000 blev transporteret til polske udryddelseslejre i årene 1941-44. Lejren
Île-de-France) og syd herfor. Betegnelsen francien blev ikke anvendt i middelalderen, hvor man brugte ordet françoys om sproget. Francien blev i stedet opfundet af den franske filolog Gaston Paris i 1889 som betegnelse for et sprog, der nedstammede
Île-de-France og var snævert forbundet med den ekspanderende kongemagt, bl.a. ved udvidelsen i 1130-40 af kongernes gravkirke, Saint-Denis, samt opførelsen af Notre-Dame i Paris og katedralen i Chartres efter 1194. Ludvig 7. deltog i det
Île-de-France bredte den sig til det øvrige Frankrig og videre til så godt som hele Europa. Udviklingen skete i kirkeportalernes skulpturer. Søjlefigurerne, der indgik i de skolastiske teologers store billedprogrammer, var endnu underkastet arkitekturen; oprindelig var de malet