Øerne
Øerne, Øer, ferieby 5 km syd for Ebeltoft. Bebyggelsen Øer Maritime Ferieby, der er tegnet af arkitekterne Friis & Moltke med forbillede i Port Grimaud i Sydfrankrig, blev indviet i 1988. Den ligger på syv kunstige småøer omgivet af kanaler
Øerne, Øer, ferieby 5 km syd for Ebeltoft. Bebyggelsen Øer Maritime Ferieby, der er tegnet af arkitekterne Friis & Moltke med forbillede i Port Grimaud i Sydfrankrig, blev indviet i 1988. Den ligger på syv kunstige småøer omgivet af kanaler
Øerne blev dermed sprogligt, handelsmæssigt, politisk, religiøst og kulturelt en del af vikingetidens nordatlantiske og norrøne helhed, og udvandrerne medbragte deres norske forestillingsverden til øerne samt deres sociale mønster og deres landbrug. Hvor hurtigt øerne blev helt udbygget, er vanskeligt
øernes økonomi. Mens øerne frem til midten af 1980'erne var et centrum for hvalfangst, er tunfiskeriet i dag en af øernes vigtigste indtægtskilder, også for konservesindustrien. Hvalfangsten erstattedes af hvalsafarier for turister. Beliggenheden ved Golfstrømmen giver et subtropisk, oceanisk
øerne. De seneste udbrud fandt sted på La Palma i 1971 og 2021, men hele ørækken kan opfattes som vulkansk aktiv. De fleste af øerne er bygget op af en enkelt eller flere store skjoldvulkaner dannet af basaltisk lava. Forvitringen
Øernes nationale råd er Orkney Islands Council, og øerne har siden 2007 haft sit eget flag som er rødt med et blåt kors, kantet med gult. Naturforhold Øerne er en fortsættelse af det skotske plateau ud i Nordatlanten og udgøres
Øernes historie Øerne var hjemstedet for en af Middelhavets store civilisationer, den kykladiske bronzealderkultur ca. 3200-1100 f.v.t. Senere blev øerne præget af joniske og doriske invasioner. Efter den vulkanske eksplosion på Santorini kom kykladerne fra 1500 f.v.t. under Mykenes
Øerne blev opdaget i begyndelsen af 1500-t. af den spanske søfarer Juan Bermudez, men var ubeboede, indtil en gruppe engelske udvandrere strandede der i 1609. Fra 1612 blev øerne koloniseret i tilknytning til Virginia, der var under den engelske
øerne indlemmet i Romerriget. I 890 e.v.t. blev øerne en del af det byzantinske imperium. I forbindelse med korstogene blev Korfu og Kefalonia i 1081 besat af frankerne, og fra 1204 og frem til 1797 var øerne primært kontrolleret af
øerne via Madagaskar. I 1500- og 1600-t. var øerne base for portugisisk og senere engelsk og fransk søfart. I perioden 1794-1820 hjemsøgtes Comorerne af madagaskiske slavehandlere, og øerne blev nærmest affolket. I de følgende årtier opkøbte engelske, amerikanske
øerne, mens ¼ kommer fra Storbritannien. Traditionelt har fåreavl været det dominerende erhverv; får er i overtal på Falklandsøerne, og ulden sælges i Storbritannien. I 1986 udvidedes øernes territorialgrænse til 150 sømil; siden har fiskeriet udkonkurreret fåreavl som det vigtigste erhverv