Østblokken
Østblokken, sammenfattende betegnelse for lande med kommunistisk styre, specielt i Østeuropa. Oftest sammenfaldende med Warszawapagten. Betegnelsen opstod og brugtes mest under den kolde krig.
Østblokken, sammenfattende betegnelse for lande med kommunistisk styre, specielt i Østeuropa. Oftest sammenfaldende med Warszawapagten. Betegnelsen opstod og brugtes mest under den kolde krig.
Østblokken, der i løbet af få år overtog USA's traditionelle rolle som Cubas vigtigste handelspartner. Enkelte ikke-kommunistiske lande, herunder Mexico og Spanien, opretholdt forbindelsen med Cuba. Den 16.4.1961 udråbte Castro landet til en socialistisk stat. Dagen efter begyndte
Østblokken. En genforening fortonede sig, og sådan som den kolde krigs magtforhold stod, kunne Vesttyskland som de øvrige Vestmagter kun tage opførelsen af Berlinmuren i 1961 til efterretning og bestræbe sig på at fremme international afspænding. 1960'erne I 1960'erne
Østblokkens isolerede forpost på den vestlige halvkugle. Efter Østblokkens sammenbrud er kontakterne til EU og det øvrige Latinamerika blevet forbedret, og den socialistiske planøkonomi søges langsomt reformeret. Fra 2014 er forbindelserne til USA ved at blive normaliseret efter en diplomatisk
Østblokken og opretholdt dermed trods hensigten om det modsatte den grundlæggende konflikt mellem Øst og Vest. I 1955 oprettedes Warszawapagten som svar på Vesttysklands optagelse i NATO, i 1956 kvalte sovjetiske tropper en folkelig opstand i Ungarn, og efter flere
Østblokken havde en sådan fremgang, at det resulterede i det portugisiske kolonistyres fald i 1975 og Zimbabwes uafhængighed i 1980. Derefter øgedes det indre og ydre pres på Namibia og Sydafrika. I 1988 blev de sydafrikanske ledere således pga. store
Østblokkens sammenbrud omtales ofte som Pax Americana med reference til Det Romerske Imperium og Pax Romana (den romerske fred). Men også EU og andre bestræbelser på samling af de europæiske stater i et fælles hus har i de seneste år
Østblokken bekræftedes med indtræden i COMECON i 1949 og Warszawapagten i 1955. Opgøret med stalinismen blev i 1956 ledet af Todor Zjivkov, der siden blev både partichef og statsleder. Zjivkov fulgte en udenrigspolitik, der ofte var vanskelig at skelne fra
Østblokken. Kontakten til de østeuropæiske nabolande havde indtil da lidt under, at man under Adenauer ikke ville have diplomatisk kontakt med lande, som anerkendte DDR (med undtagelse af Sovjetunionen). Der var imidlertid kun få politikere og vælgere, som ønskede at
kolde krig udarbejdet af Dansk Institut for Internationale Studier - at forske i emner, der yderligere kan klarlægge Østblokkens indflydelse på danske beslutningstagere og aspekter af de militære trusler rettet mod Danmark og Østersøområdet. Centret blev ledet af historiker Bent Jensen.