ålegræs
Ålegræs, d.s.s. bændeltang, Zostera, en slægt i plantefamilien Zosteraceae.
Ålegræs, d.s.s. bændeltang, Zostera, en slægt i plantefamilien Zosteraceae.
ålegræs. Det er en rodfæstet græslignende blomsterplante, som under gode miljøforhold danner store sammenhængende enge under vandoverfladen. I de sidste årtier er forekomster af ålegræs blevet stærkt reduceret primært i takt med den stigende forurening med næringsstoffer og til dels
ålegræs (Zostera marina) er den største art med op til 1 cm brede blade. Den er en flerårig, tæppedannende og græslignende urt med lange, båndformede blade fra krybende jordstængler. Hunblomsterne består udelukkende af frugtknuder, hanblomsterne af ét støvblad, og de
andre akvatiske primærproducenter, såsom makroalger (tang) og ålegræs og andre havgræsser. Disse er generelt karakteriseret af at indeholde mere kulstof i forhold til kvælstof og fosfor end planktonalgerne. Læs mere i Den Store Danske kvælstof-fosfor-forhold kulstof-kvælstof-forhold
ålegræs; det traditionelle tangtag blev fornyet i 2010. Huset blev fredet i 1989; det er opkaldt efter en tidligere ejer, Andrine Petersen, der boede her frem til sin død i 1968. Det er på Læsø ganske almindeligt, at de ældre
ålegræs; hos en del vandplanter sker bestøvningen i stedet på vandoverfladen. Dyr som bestøvere Hundredtusindvis af insektarter, over 1.000 fuglearter, måske 200 pattedyrarter og over 100 arter af øgler henter føde i blomster – især nektar og pollen. Derved kommer de
ålegræs, dels bliver det "pisket" ind fra atmosfæren, når det blæser. I bundlagene bliver ilten bl.a. brugt af de bakterier, der nedbryder organisk stof. Iltforbruget er størst ved høje temperaturer. Derfor er faren for iltsvind og bundvending størst i sensommeren
ålegræs og sten på lavt vand. En bægergople kan tolkes som en fastsiddende meduse med en levevis, som minder om en polyps, idet den bægerformede krop (medusedelen) er orienteret med oversiden ned og med tentaklerne pegende opad, mens en stilk
Australien. Tre arter af bændeltang, heriblandt ålegræs, findes på lavt vand (3-5 m) ved danske kyster. Planterne har båndformede blade fra krybende jordstængler, og de blomstrer og sætter frugt under vandet. Bændeltangfamilien hører til skebladordenen, Alismatales. Se også dækfrøede.
ålegræs. Sådanne diger er bevaret nogle få steder. Diger i indlandet har ofte et karakteristisk plante- og dyreliv, som gør dem til en særlig naturtype. På digernes varme, tørre sydside er et andet liv end på den kølige, skyggefulde nordside