ægtebørn
Ægtebørn, børn, hvis forældre i undfangelsesperioden var eller senere er blevet gift med hinanden, se børn.
Ægtebørn, børn, hvis forældre i undfangelsesperioden var eller senere er blevet gift med hinanden, se børn.
ægtebørn, hvis forældre var gift i undfangelsesperioden eller senere er blevet gift med hinanden. Når barnets forældre ikke er gift med hinanden ved barnets fødsel, har moderen forældremyndigheden alene, uanset om forældrene bor sammen, men forældrene kan aftale, at de
Ægtebørn fra 1937 kan kuldlysning kun anvendes mht. børn, der er født før den 1. januar 1938. Kuldlyste børn arver faderen halvt i forhold til ægtebørn, dog kan faderen i forbindelse med kuldlysningen bestemme, at barnet skal nøjes med, hvad
en præsts velsignelse afgav de nødvendige løfter. Børn født i disse ægteskaber var efter loven født uden for ægteskab, selvom folk anså dem for ægtebørn, og der måtte senere lovgives for at gøre dem til ægtebørn. Læs mere om Tyrkiet.
ægtebørn til at vælge moderens pigenavn som efternavn. Som et led i bestræbelserne på at mindske antallet af efternavne, der ender på -sen, indførtes ret til at få navnebevilling til et af de fire bedsteforældres efternavne. Læs mere om personnavne
ægtebørn, og faderen kan pålægges at betale underholdsbidrag, indtil barnet ved det fyldte 18. år bliver myndig. Medmindre andet er aftalt ved ægtepagt, har ægtefællerne fælleseje mht. ejendele, som de erhverver under ægteskabet. Derimod er ejendele, som en ægtefælle erhverver
ægtebørn. Den ældre lovgivning indeholdt ingen regler om forsørgelse af slegfredbørn; denne opgave blev almindeligvis varetaget af moderen. I hvert fald fra 1700-tallet blev faderen imidlertid efter retspraksis under påvirkning fra naturretten pålagt at bidrage til barnets forsørgelse, og