øjeplet – lysfølsom struktur
Øjeplet, lysfølsom struktur hos fx storgopler, muslinger og alger.
Øjeplet, lysfølsom struktur hos fx storgopler, muslinger og alger.
Øjeplet, øjelignende farvetegning hos fx fugle eller fisk; er ofte placeret nær halen, hvor den tiltrækker sig evt. rivalers og rovdyrs opmærksomhed.
øjeplet ved spidsen af forvingen. Hos hunnen er der et gult område midt på forvingen og en stor, sort øjeplet med hvid midte. Forvingens underside er hos begge køn orange med en øjeplet ved vingespidsen, mens undersiden af bagvingen er
øjeplet i kloroplasten sætter cellen i stand til at orientere sig efter lyset. Ved fotosyntesen danner gulalgerne kulhydratet chrysolaminaran, men optager også opløste organiske stoffer; mange kan også æde bakterier og andre små organismer. Gulalger formerer sig ved deling; hos
øjeplet, sansepapiller etc.). Levevis Normalt er hjuldyr farveløse, men kan fremtræde fx grønne pga. føden. De lever hovedsagelig i ferskvand, enkelte arter i saltvand. Mange findes i mos på træer og hustage eller i jorden. Det er arter, som kan
øjeplet på forvingeundersiden og utydelige øjepletter på bagvingeundersiden. Larven er græsgrøn med mørkegrøn ryglinje og gule sidelinjer. Den lever på forskellige græsarter, især fåresvingel. Okkergul randøje er almindelig i hele landet. Den findes, hvor der er mange typer græs og
øjeplet" omgivet af gult på hver vingeoverside. Føden består af leddyr, frøer, firben og andre mindre dyr. Reden bygges af mudder og plantedele på en gren, og de 1-2 unger fodres i reden, til de er flyvefærdige. Læs mere
øjeplet, et ligevægtsorgan og kemiske sanseceller. Tentaklerne sidder på klokkeranden eller trukket ind på klokkens underside. Mavehulen, som ved sammenvoksninger er opdelt i en central mave og et antal radiære rum, optager en stor del af klokkens indre. Kønsorganerne dannes
øjeplet. Søstjerner varierer fra ca. 1 til ca. 60 cm i diameter. Føde Søstjerner er sædvanligvis rovdyr, fx æder den almindelige søstjerne, Asterias rubens, muslinger; vha. sugefødderne trækker den skalhalvdelene lidt fra hinanden, krænger maven ud af munden og ind
øjeplet. Klassen er karakteriseret ved at have et særligt kulhydrat, paramylon, som oplagsnæring, og cellerne er foruden af plasmamembranen omgivet af en specialiseret proteinstruktur, pellicula. Kun ukønnet formering er kendt. Omkring halvdelen af arterne er fototrofe med grønne kloroplaster, der