ølurt
Ølurt, bryggerterm for det ekstraktholdige bryg, der udgør basis for ølproduktionen. Se også øl.
Ølurt, bryggerterm for det ekstraktholdige bryg, der udgør basis for ølproduktionen. Se også øl.
ølurt eller øl. Balling angives som vægtprocent (%B), dvs. gram ekstrakt per 100 gram ølurt eller øl. Enheden blev defineret i 1843 af den østrigske kemiker og professor ved universitetet i Prag Karl Josef Napoleon Balling (1805-1868). Balling måles
ølurt eller øl. Plato angives som vægtprocent (%P), dvs. gram ekstrakt per 100 gram ølurt eller øl. Enheden blev defineret i 1900 af den tyske kemiker Fritz Plato (1858-1938) som en forbedring af den tilsvarende enhed Balling. Plato måles
ølurt (sukkerholdig væske) og mask (uopløste skaldele). Masken anvendes som kreaturgrovfoder. Ølurten ledes til kogning med humle i urtkedlen. Urtkogningen har til formål at udtrække og omdanne humlens bitter- og aromastoffer, sikre trubdannelse (udfældning af garvestoffer og proteiner), destruere samtlige
er en produktionslokalitet i et bryggeri. I bryghuset fremstilles ølurten, der er basis for det endelige produkt. Bryghuset (eller brygsalen) er bryggeriets "hjerte" og ofte et arkitektonisk særpræget rum med imponerende installationer af kedler i kobber eller rustfrit stål; brygværket.
ølurten, efter at brygningens enzymatiske processer er afsluttet. Størsteparten af disse stoffer er umiddelbart forgærbare sukkerarter og derfor bestemmende for øllets alkoholindhold. Andre stoffer som proteiner, mineraler og uforgærbare sukkerarter forbliver som restekstrakt i det færdige øl. Ekstraktindholdet, eller indbrygningsprocenten
Ølurt i 1879 og ca. 90 publikationer, hovedsagelig om gærarternes biologi. Væsentligst blev hans udvikling af en metode til rendyrkning af ølgær. Louis Pasteur havde vist gærsvampenes betydning for alkoholisk gæring, men det var Emil Christian Hansen, der fandt en
ølurten, og man skelner mellem aromahumle, fx den populære Cascade, og bitterhumle, fx Cluster – to amerikanske dyrkede typer, der er meget brugt på blandt andet moderne mikrobryggerier. Blandt de klassiske aromahumletyper kan nævnes Hallertauer Mittelfrüh (Bayern) og Saazer (ÿatec) fra
udskiller, idet sekretet bliver siddende på kirtlernes overflade. Ved ølbrygning tilsættes ølurten under kogning modne hunblomsterstande (kaldet humlekopper) af humle, hvis lupulin bidrager afgørende til øllets smag. Lupulin indeholder en lang række naturstoffer, bl.a. æteriske olier, harpikser, garve- og bitterstoffer.
Trub, (tysk 'uklarhed'), er en bryggerterm for bundfald hovedsagelig bestående af proteiner, der udfældes i ølurten under brygningen og den efterfølgende afkøling. Læs mere i Den Store Danske øl