pi – matematisk begreb
π på de første seks decimaler. Værdien af pi Der findes imidlertid ikke nogen brøk, der præcist angiver værdien af π, for i 1768 viste J.H. Lambert, at π er et irrationalt tal. I 1882 beviste den tyske matematiker Ferdinand
π på de første seks decimaler. Værdien af pi Der findes imidlertid ikke nogen brøk, der præcist angiver værdien af π, for i 1768 viste J.H. Lambert, at π er et irrationalt tal. I 1882 beviste den tyske matematiker Ferdinand
π-elektroner (n = 0, 1, 2, ...) er stabile. Fx udviser kationen af cyklopropenyl (n = 0) med 2 π-elektroner, cyklopentadien-anionen og benzen (n = 1) med 6 π-elektroner, samt dianionen af cyklooktatrien (n = 2) med 10 π-elektroner aromatiske
π(x) asymptotisk er lig med både x/ln x og Li(x), dvs. at kvotienterne π(x)ln x/x og π(x)/Li(x) har grænseværdien 1 for x→∞. Det indebærer bl.a., at det n'te primtal er asymptotisk lig
π (ikke at forveksle med tallet π), samt det totale impulsmoment, I, der får bidrag både fra nukleonernes banebevægelse og fra deres indre spin. Målt i enheder af ℏ er I et helt tal (I = 0, 1, 2,...) for atomkerner
Π, π pi p p, b 16 Ρ, ρ rho r, rh1 r 17 Σ, σ, ς sigma s s 18 Τ, τ tau t t, d 19 Υ, υ ypsilon y i, y 20 Φ, φ fi ph, f
En pi-binding er en kemisk binding, som indeholder fire elektroner, dvs. to elektroner i to orbitaler med samme energi. Pi-bindinger kan opfattes som kombinationer af atomare p-orbitaler, vinkelrette på hinanden og vinkelrette på bindingsretningen. Pi-bindinger er
π /360 rad = π/180 rad planvinkel bue- minut ' 1' = (1/60)° = π/10.800 rad planvinkel bue- sekund " 1" = (1/60)' = π/648.000 rad volumen, rumfang liter, litre l(.), ℓ, L 1 l = 1 dm3 = 10-3 m3 masse, vægt ton t
π (pi). Der eksisterer tre forskellige pioner, kaldet π+, π- og π0 alt efter deres elektriske ladning. Den elektriske ladning bestemmes af indholdet af kvarker, der selv har elektrisk ladning; se standardmodellen. Pioner består af kobinationer af up -og down
π (pi). Først i 1882 beviste Ferdinand Lindemann (1852-1939), at π er transcendent (dvs. ikke-algebraisk), og da alle længder, som kan konstrueres med passer og lineal ud fra et enhedslinjestykke er algebraiske, vil det sige, at cirklens kvadratur
π (den uendelige ikke-periodiske decimalbrøk, som angiver forholdet imellem en cirkels diameter og dens omkreds) en opdagelse; π er ikke et menneskeskabt begreb, men en erkendelse af noget, som det ikke er menneskeligt muligt at ændre på. Primære og