Æneiden
Æneiden, Aeneiden, romersk nationalepos af Vergil.
Æneiden, Aeneiden, romersk nationalepos af Vergil.
Æneiden har overlevet det romerske rige og har igennem århundreder været Vestens fælleseje. Æneiden er skrevet på daktylisk heksameter. Eposet består af 12 bøger og udgøres af næsten 10.000 verselinjer. Oversigt over Æneidens handling Æneidens 1.-6. sang fortæller om
Æneide afspejler kejser Augustus' ideologi ved at prise freden efter ophøret af hundrede års borgerkrig og ved at betone romernes pligt til at udbrede og styrke fredsriget. Fra og med Augustus opstod en indadvendt, momentvis udtrykkelig apolitisk og antimilitær personlighedsdigtning
Æneiden. Homers Aineias er kun en biperson i Iliaden, en tapper og udholdende støtte for Hektor og gudernes yndling. Poseidon trækker ham ud af kampen med Achilleus med den begrundelse, at han efter dennes død skal blive hersker over et
Æneide (ca. 20 f.Kr.) blev et uhyre indflydelsesrigt kunstepos. Fra renæssancen til klassicismen ansås eposet for en af de fornemste genrer, navnlig med Æneiden som mønster; men de nye forsøg i genren var også influeret af den mere eventyrlige ridderroman
Achates, legendarisk skikkelse fra den græske og romerske mytologi. I det romerske nationalepos, Vergils Æneiden, er Achates hovedpersonen Æneas' trofaste og uadskillelige følgesvend både til søs og i felten.
fundet mange grave fra jernalderen. Alba Longa blev ifølge traditionen grundlagt af Æneas' søn Ascanius. Den regnedes for at være Roms moderby, hvorfra flere af byens slægter, bl.a. den juliske, skulle stamme. Læs mere i Den Store Danske Albanerbjergene Æneiden
blandt epokens bedste. Hovedværket er dog hans berømte italienske oversættelse af Æneiden (1589); en gendigtning, der skulle bevise, at folkesproget nu havde nået et stade, hvor det kunne konkurrere med latinen. Caro er den typiske repræsentant for senrenæssancens raffinerede formkult.
Æneiden, hvoraf et fragment fra 300-400-tallet findes bevaret i Vatikanet. Den antikke tradition kan muligvis afspejles så sent som i 900-tallet med bl.a. Josva-rullen i Vatikanet og Paris-psalteret i Bibliothèque nationale i Paris. I 500-tallet
Æneiden (vers 316 og 460) og i Horats’ Ode 1.22 (vers 23). Temaer Catul var del af en gruppe digtere fra Norditalien, som brød med den hidtidige romerske måde at skrive digte på. Neoterikerne, som gruppen blev kaldt, skrev digte