Émile Bernard
Émile Bernard var en fransk maler, digter og kunstteoretiker. Han var en central skikkelse inden for den symbolistiske bevægelse i fransk kunst i slutningen af 1800-tallet. Som nær ven af Paul Gauguin hørte han til den kreds af malere
Émile Bernard var en fransk maler, digter og kunstteoretiker. Han var en central skikkelse inden for den symbolistiske bevægelse i fransk kunst i slutningen af 1800-tallet. Som nær ven af Paul Gauguin hørte han til den kreds af malere
Émile Bernard og ikke mindst hos Paul Gauguin og Paul Sérusier. Tilbage i Schweiz knyttede han venskab med bl.a. Ferdinand Hodler, og hans hjem blev samlingssted for kunstnere, forfattere og intellektuelle. Fra 1906 var han også knyttet til den tyske
Émile Bernard og repræsenterer postimpressionismen i svensk kunst. Motiverne til de små lyriske og intime figur-, landskabs- og bybilleder fandt han bl.a. på Gotland og i Egypten. Den stramme kompositoriske opbygning og forenkling giver disse billeder en monumental karakter. Værkerne
Edgar Degas eksperimenterede han en tid med pointillismen, før han i 1887 påbegyndte et samarbejde med maleren Émile Bernard; sammen udviklede de cloisonnismen. Senere dyrkede han en mere traditionel udtryksform, inspireret af Peter Paul Rubens. Læs mere om fransk kunst.
Émile Bernard, Paul Sérusier, Paul Ranson, Pierre Bonnard og Édouard Vuillard dannede han gruppen Les Nabis, som ønskede at udvikle et religiøst-visionært symbolistisk maleri med grundlag i Gauguins syntetisme. Maurice Denis rendyrkede i denne sammenhæng en egen, stærkt ornamental
Émile Bernard, Paul Sérusier, Maurice Denis, Paul Ranson, Édouard Vuillard, Pierre Bonnard og Félix Vallotton, den såkaldte Pont-Aven-skole, i hvis periferi også danskerne Jens Ferdinand Willumsen og Mogens Ballin færdedes. Blandt Gauguins hovedværker fra denne periode er Vision
Émile Bernard i den lille by Pont-Aven (senere også i den nærliggende Le Pouldu) på Bretagnes vestkyst. Karakteristisk for de kunstnere, der indtil 1896 sluttede sig til gruppen, var en forenklet, stiliseret malestil med skarpt konturerede farveflader (se syntetisme
Émile Bernard. Omkring 1890 fremstod under indflydelse fra især Gauguins symbolisme malergruppen Les Nabis, der talte bl.a. Maurice Denis, Pierre Bonnard og Paul Sérusier. Også neoimpressionismen med bl.a. Georges Seurat rummer symbolistiske træk. I sidste fjerdedel af 1800-tallet fremstod
Émile Bernard og Pont-Aven-skolens malere i 1880'erne og 1890'erne. Disse kunstnere stræbte mod at skabe en syntese af den ydre og den indre virkelighed, bl.a. ved at male ud fra erindring og fantasi. Retningen var karakteriseret
Émile Bernard og Paul Gauguin. Gennem broderen fik han lejlighed til at se impressionisternes værker og traf Camille Pissarro, der indviede ham i denne kunstretnings mål og midler. I sine billeder begyndte Van Gogh nu at bruge impressionismens regnbuepalet, forbundet