økolog
En økolog er en person, der beskæftiger sig fagligt med økologi. Læs mere i Den Store Danske Økologi
En økolog er en person, der beskæftiger sig fagligt med økologi. Læs mere i Den Store Danske Økologi
økolog J. Grinnell om den "plads", en art i et dyresamfund udnytter, hvad angår føde, skjul og i det hele taget artens tilpasning til omgivelserne. Den britiske økolog C. Elton (1900-91) gjorde i 1927 begrebet klarere, idet han slog
Biocoenose, et samfund af organismer, der lever sammen i et bestemt miljø (biotop). Ordet er dannet af økologen Karl Möbius i 1877; i dag bruges oftest begrebet økosystem, der foruden samfundet af organismer omfatter de fysisk/kemiske dele af miljøet.
Økologer søger bl.a. at forstå, hvorfor bestemte arter af planter, dyr og mikroorganismer findes netop i et bestemt økosystem, hvilke faktorer der regulerer deres samspil, og hvad der generelt bestemmer, hvor rig og afvekslende artssammensætningen (biodiversiteten) er. Yderligere undersøges mønstre
det er fejlagtigt. Niche er i økologien et samlet udtryk for, hvorledes en organisme lever med og i sine omgivelser. Den amerikanske økolog Eugene Odum har rammende sagt, at en habitat er en arts "adresse", mens nichen er dens "erhverv".
økolog, professor ved Bremens Universitet og direktør ved Max Planck Instituttet for Marin Mikrobiologi i Bremen siden etableringen 1992; fra 1993 tillige adjungeret professor ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet, og fra 2007 leder af Center for Geomikrobiologi, Aarhus Universitet. Bo
i fremtidens genomik. Også økologer har taget teknologien til sig; man har fx analyseret havvand for DNA-rester, som kan give fingerpeg om, hvilke organismer og levemåder der findes i dybhavet, såkaldt økogenomik. Læs mere i Den Store Danske DNA
økolog og ornitolog. Han var UNESCO's første generalsekretær 1947-1949. Huxley var en ivrig formidler af naturvidenskab til offentligheden. Af hans bøger kan nævnes trebindsværket The Science of Life (1929-1930) samt Evolution: The modern Synthesis (1942) og The
økolog. Han blev særlig kendt for sine arbejder fra 1950'erne om, hvordan ydre faktorer som fx vejret påvirker antal og fordeling af individer i en dyrepopulation. Hans forskning tog udgangspunkt i insekter, bl.a. græshopper, men dannede grundlag for generel
menneskelig påvirkning. Der er tale om tværfaglige aktiviteter, som involverer kemikere, geologer, pedologer, økologer, jurister m.m. Specielle grene er geomedicin, der studerer sammenhængen mellem det naturlige kemiske miljø og forekomsten af sygdomme, og biogeokemi, der studerer grundstoffernes kredsløb i biosfæren.