-foni
-Foni, (af gr. fone stemme, lyd), -lyd (af en bestemt slags, som fremgår af sammenhængen) (fx stereofoni).
-Foni, (af gr. fone stemme, lyd), -lyd (af en bestemt slags, som fremgår af sammenhængen) (fx stereofoni).
Akrofoni, (gr. akro- + -foni), betegnelse af bogstavtegn ved ord, der begynder med den lyd, som bogstavet udtrykker, fx græsk alfa for [a], beta for [b]; det samme som akrofonetisk princip; det samme som akrofonisk princip.
Ambiofoni, (lat. ambi- + gr. -foni), en slags stereofoni med fire højttalere.
Antifoni, (gr. anti- + -foni), 1 vekselsange mellem præst og menighed. 2 vekslen mellem syngende el. spillende solister el. orkestergrupper.
Apofoni, (gr. apo- + -foni), inden for grammatik vokalvekslen; skifte mellem forskelligt udviklede vokaler inden for et ords bøjning (fx fr. mourir – je meurs).
Bronkofoni, (gr. bronko- + -foni), forandring i stemmen, der skyldes fortætninger i lungevævet.
Diafoni, (gr. dia- + -foni), inden for musik i middelalderen læren om en ny form for flerstemmighed.
Dysfoni, (gr. dys- + -foni), smerter el. vanskelighed ved stemmedannelse.
Elektrofoni, (gr. elektro- + -foni), elektronisk musik; en slags musik, der frembringes ved, at man sammensætter optagelser af forskellige naturlyde el. elektrisk fremstillede lydvirkninger på et magnetofonbånd.
Eufoni, (gr. eu- + -foni), vellyd; velklang; det modsatte af kakofoni.