Arbetet
Halland og Göteborgområdet, havde den fra 1970 til omkring 1995 et oplag på over 100.000 — samme oplag som konkurrenten Sydsvenska Dagbladet. I 1993 gik Arbetet ud af den svenske A-presse og over på lokale hænder. På grund af vigende
Halland og Göteborgområdet, havde den fra 1970 til omkring 1995 et oplag på over 100.000 — samme oplag som konkurrenten Sydsvenska Dagbladet. I 1993 gik Arbetet ud af den svenske A-presse og over på lokale hænder. På grund af vigende
Halland, Blekinge og Bornholm fra begyndelsen af 1200-tallet, den er formentlig nedskrevet mellel 1202 og 1215. Til loven er knyttet et antal lovstykker (tillæg), der supplerer og ændrer visse af lovens bestemmelser om retspleje, strafferet og familieret. Skånske Lov er den ældste af de danske landskabslove, og lagde grunden
Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk. I de ældre indskrifter er de gamle indoeuropæiske stammevokaler
er nationalsprog i Sverige og i det officielt tosprogede Finland. Der er vidtgående overensstemmelse mellem svensk og dansk sprogbygning; i det følgende nævnes kun vigtigere forskelle. Historie Den tidligste kendte sprogform i Sverige er ligesom i Danmark og Norge urnordisk
(Dansk Biografisk Leksikon)
A. Hallander, kunstmuseet). – H. viser sig i sin dagbog og i sine breve som en godmodig, lidt snakkesalig mand, men også som en lun iagttager; hans omfattende læsning og rejser gav ham også en viden som han søgte at bringe
(Dansk Biografisk Leksikon)
A. Hallander, bygget talrige borgerhuse, bl.a. St. Annæ Plads 5, 1796 og 11, ca. 1800, Kronprinsessegade 26 og 28, ca. 1802 og Amaliegade 39, 1801, også Wildersgade kaserne, 1802. Muligvis kan også Ved Stranden 18 (Hotel Royal), Frydenlund, 1790erne og
(Danmarks Oldtid)
Halland. Utskrift nr. 4. Westphal, Jørgen, 2000: Liselund. I: Steen Hvass (red.): Vor skjulte kulturarv. Festskrift til Dronning Margrethe II. Esbjerg. Whittle, Alasdair, 1985: Neolithic Europe: A survey. Cambridge World Archaeology. Cambridge University Press, Cambridge. Wincentz, Lisbeth, 1982: Afvigere. Skalk
(Dansk Biografisk Leksikon)
Halland Knud Gabrielsen A. til Krenkerup og Hjulerød (død 1661) og Sofie Enevoldsdatter Voyen (død 1623). Ugift; forlovet med Merete Sofie Prebensdatter v. Ahnen der døde før A., d. af lensmand over Nordlandene Preben Staffensen v. A. til Fossum og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Halland, død i Lund. A. studerede 1528 i Louvain, og formodentlig har han erhvervet sig magistergraden i udlandet. Tidlig vandt han ry for at være en fremragende humanist, og han er overhovedet en af de første herhjemme, om hvem det
(Danmarks Oldtid)
Halland. Fornvännen 88, 1993. Lundström, A. (red.), 1988: Thirteen studies in Helgö. The Museum of National Antiquities. Studies 7. Stockholm. Lukman, N.C., 1943: Skjoldunge og Skiflinge. Classica et Mediaevalia Dissertationes. København. Lønborg, B., 1992: Fremstillingen af vikingetidens skålformede spænder. Kuml