A.D.
A.D. er en latinsk forkortelse for anno Domini 'i det Herrens år', dvs. efter Kristi fødsel. Læs mere i Den Store Danske anno
A.D. er en latinsk forkortelse for anno Domini 'i det Herrens år', dvs. efter Kristi fødsel. Læs mere i Den Store Danske anno
A.D. Jørgensen, Adolf Ditlev Jørgensen, 1840-1897, dansk historiker. Jørgensen, der var sønderjysk flygtning, fik med nationalliberal støtte ansættelse i det statslige arkivvæsen, hvor han som øverste chef fra 1882 gennemførte en modernisering. Han var fremmed for den professionalisering af
A.D. Jørgensen, der udgav hans biografi i 1884, indførte formen Nils Stensen. Dette skete ikke af historiske grunde, men for i en slags skandinavisk bestræbelse at tilnærme dansk skriftsprog til svensk. Den anerkendte kender af Niels Stensens værker, Gustav Scherz
det såkaldte "dobbeltkonglomerat" fra den nederste del af Arnagergrønsandet. Albien blev i 1844 opstillet som stratigrafisk enhed af den franske palæontolog A.D. d'Orbigny med baggrund i en række fossilførende sedimenter nær den østfranske flod Aube, af lat. albus 'hvid'.
Anno Domini, A.D., (lat.), i det Herrens år …
Ante diem, a.d., (lat.), før dagen; før tiden.
af den ler- og siltrige Vedstedformation i den danske undergrund tilhører denne etage. Aptien blev i 1840 opstillet som stratigrafisk enhed af den franske palæontolog A.D. d'Orbigny med baggrund i fossilførende kalksten og mergler ved byen Apt i Provence.
og af Georges Cuvier og A. Brongniart (1770-1847) i Nordfrankrig, hhv. i aflejringer fra Jura og Tertiær. Senere i 1800-t. blev begreberne etage og biozoner introduceret af A.D. d'Orbigny og A. Oppel (1831-65). Se også stratigrafi.
del af skrivekridtet i den danske undergrund samt Arnagergrønsandet på Bornholm tilhører Cenomanien. Etagen blev i 1847 opstillet som stratigrafisk enhed af den franske palæontolog A.D. d'Orbigny på grundlag af kalkaflejringer omkring den franske by Le Mans (lat. Cenomanum).
og politiske liv. Hans hovedværker er From Mobilization to Revolution (1978), en teoretisk syntese om kollektive protestaktioner, og Coercion, Capital, and European States, A.D. 990-1990 (1990), hvor han analyserer fundamentale ændringer i statsstrukturen og søger at forklare nationalstatens dannelse.