Noureddin
Aladdin kæmper imod og til sidst besejrer i Tusind og én nat-eventyret. I Adam Oehlenschlägers Aladdin (1805) får han en særlig karakter af flid, grublen og mangel på kreativitet — lige modsat helten. Læs mere i Den Store Danske Aladdin
Aladdin kæmper imod og til sidst besejrer i Tusind og én nat-eventyret. I Adam Oehlenschlägers Aladdin (1805) får han en særlig karakter af flid, grublen og mangel på kreativitet — lige modsat helten. Læs mere i Den Store Danske Aladdin
til at befæste vestlige fordomme om Orienten som en verden af mystik, ødselhed og erotiske eskapader, men dens fortællekunst har også inspireret litteraturen, som det ses i bl.a. Adam Oehlenschlägers Aladdin. Læs mere i Den Store Danske Aladdin arabisk litteratur
Adam Oehlenschlägers Aladdin (1805) og B.S. Ingemanns "Østerlide" (og andre digte i hans Holger Danske, 1837), på fransk i digte af Victor Hugo og på engelsk i versfortællinger af Thomas Moore og George Gordon Byron. På tysk findes bl.a. Johann
Adam Oehlenschlägers Aladdin), dramatisk digt (Johann Wolfgang Goethes Faust I-II), rolledigt eller dramatisk monolog; oftest er drama en brugstekst beregnet til opførelse; det kan være foran templet eller i kirken, på en markedsplads eller i særlige teaterrum. I forbindelse
Adam Oehlenschlägers Aladdin (1992) og Oldfux i Ludvig Holbergs Den stundesløse (1994). Musicals Musicaltalentet er blevet brugt, bl.a. som konferencieren i Cabaret (1990, Aalborg Teater) og i en række forestillinger på Gladsaxe Teater, bl.a. vandsælgeren Wang i Brecht/Sebastians Det gode
Adam Oehlenschlägers Aladdin (1959). Men han udvidede efterhånden sit kunstneriske område mærkbart, ikke mindst ved sin komiske glanspræstation som admiralen i operetten Pinafore (1955) og sin gribende karakteristik af den debile Aston i Harold Pinters Gæsten (The Caretaker, 1962). Side
et drama (fx William Shakespeares Henry V, ca. 1599; Adam Oehlenschlägers Aladdin, 1805), eller som optakt til en ceremoni eller et arrangement. En prolog kan også være et optrin, fx forspillet "Prolog im Himmel" i Johann Wolfgang von Goethes Faust.
Aladdin ved hjælp af magiske rekvisitter (lampen, ringen) vinder sultanens datter og tronen i rivalisering med en afrikansk troldmand. På dansk grund kendes historien først og fremmest fra Adam Oehlenschlägers lystspil Aladdin, eller Den forunderlige Lampe (Poetiske Skrifter bd. 2, 1805); miljøet
Aladdin (se Adam Oehlenschlägers romantiske hovedværk fra 1805), her som en sørgmunter fabel om, at kunst og liv ikke kan forenes, men at livet finder sin forklaring i kunsten. Selvbiografier Skismaet mellem liv og kunst er ikke umiddelbart synligt i
Aladdin udmærker sig ved et overdådigt sprogligt register og orientalsk farvepragt i scenerierne; det er blevet stående som romantikkens hovedværk. Poetiske Skrifter var tilegnet kronprinsen, "Danmarks Frederik" (6.), der kvitterede med et rejsestipendium, flere gange suppleret, så Adam Oehlenschläger i