Adolf af Nassau
Adolf af Nassau, ca. 1255-2.7.1298, tysk konge. Adolf valgtes til konge 1292, da kurfyrsterne ønskede at undgå den habsburgske slægt på tronen. Men også han søgte at styrke sin magt og blev som følge deraf afsat på en rigsdag
Adolf af Nassau, ca. 1255-2.7.1298, tysk konge. Adolf valgtes til konge 1292, da kurfyrsterne ønskede at undgå den habsburgske slægt på tronen. Men også han søgte at styrke sin magt og blev som følge deraf afsat på en rigsdag
Adolf Nassau til Preussen. Da Vilhelm 3. af Nederlandene døde i 1890, efterfulgte Adolf ham som storhertug af Luxembourg. Adolf 1. af Luxembourg var søn af hertug Vilhelm af Nassau og prinsesse Louise af Sachsen-Hildburghausen. Adolf blev hertug af
af Cornwall og Alfonso 10. af Castilien var valgte konger i perioden, men reelt ikke anerkendt i Tyskland. Senmiddelalderlige dynastier Periode Navn 1273-1291 Rudolf 1. af Habsburg 1292-1298 Adolf af Nassau 1298-1308 Albrecht 1. 1308-1313 Henrik
af Rudolf 1. af Habsburg. Albrecht fik af sin far hertugdømmerne Østrig og Steiermark som len og lagde dermed grunden til habsburgernes store familiebesiddelser. Han valgtes ikke til konge ved faderens død i 1291, men støttet af kurfyrsterne begyndte han krig mod Adolf af Nassau
af valgforsamlingen. Monopolet blev brugt til at fastholde stormændenes territoriale magt. Da Rudolf døde, valgte man således i 1292 Adolf af Nassau til ny konge i et forsøg på at undgå habsburgsk dominans. Samtidig fik man skabt så megen diskontinuitet
Adolf, hertug af Nassau, blev indsat som storhertug. I 1914 blev storhertugdømmets neutralitet krænket, og landet besat af Tyskland. I 1919 abdicerede storhertuginde Marie-Adélaïde (1894-1924), som var blevet indsat i 1912 efter afskaffelse af den mandlige arvefølge. Hun
Adolf 2. af Nassau (1422-75) erobrede den i 1462. I 1803 blev ærkebispedømmet sekulariseret og dets territorier overtaget af andre tyske stater. I 1945 blev byen besat af franske tropper, og i 1950 blev regeringssædet i Rheinland-Pfalz flyttet
(Dansk Biografisk Leksikon)
af Sachsen. I de to ægteskaber var der tilsammen 23 børn af hvilke tre døde som spæde. Døtrene blev bortgiftet til tyske fyrster, Dorothea til Schlesien, Anna, Sophie og Elisabeth til Pommern, Margrethe til Nassau, Anna Sabina til Württemberg, mens Maria blev abbedisse i Itzehoe og Eleonora fik lov til