Aiolos
Aiolos, 1 i den græske mytologi vindenes gud, søn af Poseidon. I Odysseen bor han på en flydende ø; han giver Odysseus en sæk med vinde til brug på hjemrejsen. Den latinske form af Aiolos er Æolus; en vindharpe kaldes
Aiolos, 1 i den græske mytologi vindenes gud, søn af Poseidon. I Odysseen bor han på en flydende ø; han giver Odysseus en sæk med vinde til brug på hjemrejsen. Den latinske form af Aiolos er Æolus; en vindharpe kaldes
Aiolos og gift med Keyx. Under en sørejse til oraklet i Klaros druknede Keyx. Alkyone fandt sin elskede mands lig skyllet op på stranden; da hun i fortvivlelse ville drukne sig, forvandledes ægtefællerne til havfugle. Myten bygger på den antikke
Aiolos; i senere myter er han far til Odysseus. Under sit besøg i Hades ser Odysseus Sisyfos blandt "de store syndere" i færd med at trille en kæmpemæssig sten op ad en bakke. Lige før han når toppen, smutter stenen
Aiolos, vindenes herre. I Iliaden er Zefyros far til Achilleus' hurtige heste. Digtere har siden antikken identificeret Zefyros med den milde vind, der bringer regn og modner kornet. Læs mere i Den Store Danske Homer olympiske guder græsk religion og
Aiolos, jf. Æolus), vindharpe, strengeinstrument, der består af en aflang resonanskasse, hvorover er udspændt 5-10 ens stemte strenge af forskellig tykkelse. De sættes i svingninger af vinden, hvorved de med deres forskellige overtoner giver en akkordlignende klang. Instrumentet kendes
Æolus eller Aeolus er den latinske navneform af Aiolos, grækernes gud for vindene. De romerske digtere, bl.a. Vergil, lader ham bo i en grotte på De Æoliske Øer (se Lipariske Øer), hvor han hersker over vindene.
(Symbolleksikon)
Aiolos. I Odysseen giver Aiolos Odysseus som tegn på en lykkelig rejse vindene i en forsvarligt bundet sæk, men ombord på skibet er der en sømand, der – med katastrofale følger – løsner båndet. Ganske særlig har den milde vestenvind Zefyr spillet