Alperne
Alperne omfatter nogle af Europas yngste og højeste bjerge og udgør samtidig det største europæiske bjergområde: 1200 km i længden og op til 200 km i bredden. Alperne går gennem 6 lande Alperne strækker sig i en bue gennem seks
Alperne omfatter nogle af Europas yngste og højeste bjerge og udgør samtidig det største europæiske bjergområde: 1200 km i længden og op til 200 km i bredden. Alperne går gennem 6 lande Alperne strækker sig i en bue gennem seks
Alperne mellem Genèvesøen og Bodensøen med 30% af arealet og ca. 65% af befolkningen og endelig alpeområdet, som omfatter det sydøstlige Schweiz. Jurabjergene består hovedsagelig af kalkbjergarter, der er foldet op fra SØ under Alpernes dannelse. Mod NV ved grænsen
Alperne og Posletten, der udgør ca. 33% af arealet, den italienske halvø med Appenninerne, der udgør ca. 50%, og øerne Sicilien, Sardinien og flere mindre øgrupper, der udgør resten. 35% af landet består af bjerge, og kun 23% er lavland
Alpernes nedisning. I den vestlige del af regionen, der tidligere administrativt hørte under Auvergne, ligger Centralmassivet, en højslette, der danner en brat kant mod Saône-Rhône-dalen og gennemskæres af en dal med Loireflodens løb mod nord. Størstedelen af området
Alperne, Jurabjergene og Pyrenæerne, samt store sedimentbassiner, Pariserbassinet og Det Aquitanske Bassin. Den brede Saôneslette med fortsættelsen i Rhônedalen adskiller Jurabjergene og De Franske Alper, der har landets og nogle af Europas højeste bjergtoppe (Mont Blanc 4807 m, Barre des
Alperne, idet den løber mod nord til Genèvesøen (Lac Léman). Fra Genève fortsætter løbet ind i Frankrig mellem Jurabjergene mod nord og Alperne mod syd. I Lyon optager Rhône bifloden Saône og løber mod syd gennem Rhônedalen mellem Alperne og
Alperne, fx lammegrib, kongeørn og alpesejler, og i de store sivskove ved Neusiedler See findes en ganske særlig fugleverden med bl.a. en række mejsearter, isfugl og biæder. I de højtliggende dele af Alperne er der bl.a. stenbuk, gemse og murmeldyr
Alperne') til forskel fra Gallia Transalpina ('gallernes land hinsides Alperne'). Fra 200-tallet f.v.t. erobrede romerne gradvis Gallia Cisalpina, og ca. 184 f.v.t. var hele området annekteret. Ud fra ønsket om at beherske landruten mellem Italien og Spanien erobrede romerne
Alperne og Appenninerne. Den er dannet ved de samme tektoniske jordskorpebevægelser, som har opfoldet Alperne, og slettens dybe bassin synker til stadighed. Samtidig er bassinet gennem de sidste 1 mio. år blevet fyldt op med materiale fra de tilgrænsende bjergområder
Alperne. Trafikmængden gennem Centraleuropa stiger år for år, og store dele af trafikken går gennem Alperne. Her koncentreres den til de få pas- og tunnelruter, og den samlede trafikbelastning anses bl.a. i Schweiz og Østrig at have nået højder, som