Amrum
Amrum, (nordfrisisk Oomram), tysk ø i det frisiske Vadehav; 21 km2, 2300 indb. (2003); en af . Amrum består af en kerne af smeltevands- og moræneaflejringer (geest), der i vest afgrænses af en sandstrand med op til 30 m høje klitter
Amrum, (nordfrisisk Oomram), tysk ø i det frisiske Vadehav; 21 km2, 2300 indb. (2003); en af . Amrum består af en kerne af smeltevands- og moræneaflejringer (geest), der i vest afgrænses af en sandstrand med op til 30 m høje klitter
Rømø, Mandø og Fanø samt de tyske Sild, Før, Amrum, Pellworm og Nordstrand. Imellem de store tyske øer ligger Halligerne, der er marskøer uden inddigning. På Sild, Før og Amrum samt Halligerne tales stadig nordfrisisk. Se også De Frisiske Øer.
Reformationen blev krongods under Ribe Amt. Enklaverne omfattede bl.a. godserne Schackenborg og Trøjborg, den sydlige del af Rømø, den nordlige del af Sild, den vestlige del af Før samt Amrum. Efter krigen i 1864 kom de blandede distrikter under Tyskland.
Amrum, Halligerne, der er småøer uden digebeskyttelse, Pelvorm, Nordstrand), de tyske Østfrisiske Øer (Wangerooge, Spiekeroog, Langeoog, Baltrum, Norderney, Juist, Borkum) og de hollandske Vestfrisiske Øer eller Waddeneilanden (Rottumeroog, Schiermonnikoog, Ameland, Terschelling, Vlieland, Texel samt ubeboede sandflader). Mellem øerne og fastlandet
Amrum, Sild og Helgoland. Kun ca. 10.000 mennesker taler i dag nordfrisisk, der er opsplittet i en række dialekter fordelt på to hovedgrupper: ønordfrisisk, som tales på øerne bortset fra Halligerne, samt fastlandsnordfrisisk, fx Mooring-dialekten, der tales ved Niebüll
Amrum og Pellworm; 5,9 km2, 85 indb. (2006). Bebyggelsen findes på ti værfter, bl.a. en munkestenskirke fra 1642, der erstattede en ældre kirke, ødelagt under stormfloden i 1634. Kaptajnsboligen Hansensches Haus med flisebeklædte vægge (1766) og udskårne møbler giver
Amrum, har en kerne af istidsaflejringer. De øvrige består af marskaflejringer, og hvor Pellworm og Nordstrand har diger, er de øvrige små øer, Halligerne, ubeskyttede og derfor i vinterhalvåret ofte oversvømmede. Både på Halligerne og på halvøen Eiderstedt ligger huse
Dagebüll) på fastlandet og Vitdyn (ty: Wittdün) på øen Amrum. Da havbadsvirksomhederne påbegyndtes 1819, blev Wyk det første nordfrisiske badested. Christian 8. besøgte årlig Wyk 1842-47. Lidt uden for byen ligger et lille stråtækt friserhus, der rummer et frisermuseum.
(Trap Danmark)
Amrum Type: Hukkert Nationalitet: Dansk Konstruktør: F. M. Krabbe Stabelafløbning: 1762 Amrum var en dansk hukkert. Hukkerten blev bygget under konstruktør F. M. Krabbe. Byggestedet er angivet i Orlogsbasen som Nyholm. Konstruktionen blev påbegyndt i 1762 og fuldført i 1763. Hukkerten
(Dansk Biografisk Leksikon)
Amrum med Dorothea (Doris) Mechlenburg, født 7.12.1793 på Amrum, død 5.7.1847 i Farum, d. af sognepræst Christian Riese Marstrand M. (1748-1833) og Naëmi Dorothea Petersen (1770-1833). – Far til Janus Garde. Udnævnelser R. 1840. DM. 1843. Ikonografi Mal. formentlig