Anı
Anı var hovedstad i et armensk rige under bagratiderne i 900-1000-tallet. Tilnavnet "Byen med de 40 porte og de 1001 kirker" antyder dens pragt og betydning. Byen blev erobret af seldsjukkerne i 1064, senere af mongolerne, og i
Anı var hovedstad i et armensk rige under bagratiderne i 900-1000-tallet. Tilnavnet "Byen med de 40 porte og de 1001 kirker" antyder dens pragt og betydning. Byen blev erobret af seldsjukkerne i 1064, senere af mongolerne, og i
Anı), men var ofte afhængigt af stormagternes styrke og politiske holdning. Grænserne var meget skiftende, og også den indre enhed var af svingende soliditet; ofte stod en eller flere persiskprægede fyrsteslægter over for mere vestligt (især byzantinsk) orienterede fyrstehuse, og
Anı. Kunsthistorikeren Joseph Strzygowski anså i sit banebrydende værk Die Baukunst der Armenier und Europa (1918) de armenske kirker for prototyper for europæiske romanske kirker. Selvom teorien næppe er holdbar, illustrerer den både byggeriets enestående karakter og forbindelseslinjerne til det
løsrev Armenien fra det islamiske kalifat og evnede at imødegå byzantinske erobringsforsøg. Bagratiderne havde i lange perioder kontrol over Georgien, som dynastiets sidste fyrste i 1801 overdrog til den russiske kejser. Læs mere i Den Store Danske Anı Georgiens historie
meget stort fort. Nu er den især kendt som udgangspunkt for besøg til den nærliggende ruinby Anı. Karstæpper anvendes ofte som betegnelse for en lang række forskellige håndknyttede tæpper, fremstillet omkring byen af bl.a. kurdere og yürüker, se tyrkiske tæpper.