Andromache
er en trojansk sagnprinsesse, der i de græske myter er gift med Hektor og mor til Astyanax. Hun er titelfigur i Euripides' tragedie, opført ca. 429 f.v.t. og i Jean Racines Andromaque fra 1667. Læs mere i Den Store Danske
er en trojansk sagnprinsesse, der i de græske myter er gift med Hektor og mor til Astyanax. Hun er titelfigur i Euripides' tragedie, opført ca. 429 f.v.t. og i Jean Racines Andromaque fra 1667. Læs mere i Den Store Danske
Andromache. Moderens bekymring for sit barns skæbne var ikke ubegrundet: Efter Hektors død og Trojas fald blev den lille dreng styrtet ned fra byens mure af Neoptolemos; andre sagn fortæller, at han blev dræbt af Odysseus. Læs mere i Den
Andromache sammen med andre kvinder blev slæbt bort som slaver (se Ilias Parva, Iliupersis og Euripides). Sidst kommer hjemrejseberetningerne, nostoi, som foruden Odysseen og dens fortsættelse, Telegonien, bl.a. omfatter sagnene om Agamemnons hjemkomst, hans grufulde endeligt, og hvad deraf fulgte
Andromache og De bønfaldende hører sandsynligvis til perioden 427-17; Kvinderne fra Troja er fra 415, Helena fra 412. Fønikerinderne, Antiope, Herakles, Ion og Ifigenia hos taurerne hører til perioden 412-406, og Bacchantinderne og Ifigenia i Aulis blev opført
Andromaches gode ægtemand, og hans navn tolkes af Homer som "byens bevarer". Da Achilleus ved Athenas hjælp dræber Hektor, er Trojas skæbne derfor beseglet. Den rasende Achilleus slæber liget efter sin vogn tre gange rundt om Troja, et yndet motiv
Andromache ved Hektors båre (Louvre, Paris) som medlemsstykke til akademiet. I Paris åbnede han sit eget værksted, der snart tiltrak periodens mest lovende unge kunstnere, bl.a. François Gérard, Antoine-Jean Gros og Jean-Auguste-Dominique Ingres; da den danske maler
antik græsk digtning betegnelse for sørgesang. De ældste eksempler på genren findes i Homers Iliade som fx Hekabes, Helenas og Andromaches begrædelse af den døde Hektor i 24. sang. Senere i 500-t. f.Kr. skrev såvel Pindar som Simonides threnoi.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Andromache ved Hectors Grav (Statens museum for kunst) som blev malet under hans første ophold i Rom 1802-10 hvor han klarede sig på stipendier fra Fonden ad usus publicos og bestilling af portrætter, en genre han siden da arbejdede
(Trap Danmark)
Andromache i afmagt ved synet af Hectors lig nåede aldrig til København, idet det blev opbragt af engelske sørøvere. Derfor ledsagede L. Frederike Brun tilbage til Danmark i 1810 for at fremme sin ansøgning til professoratet, som var blevet ledigt
(Dansk Biografisk Leksikon)
Andromache, Bacchantinderne og Hippolytos. – Allerede 1839 gik det stærkt ned ad bakke med W.s helbred; 4.11. læste han endnu på skolen, "men Stemmen var svag og Hovedet brændte", som R. J. F. Henrichsen siger i sin smukke efterskrift til Euripidesoversættelsen