Anglesey
Anglesey, Ynys Môn, ø ud for NV-kysten af Wales; 676 km2, 69.700 indb. (2011). Øen udgør en del af den walisiske kystslette, hvor landbrug med malkekvæg er det dominerende erhverv. Gårdene ligger spredt i det træløse landskab. Øen har
Anglesey, Ynys Môn, ø ud for NV-kysten af Wales; 676 km2, 69.700 indb. (2011). Øen udgør en del af den walisiske kystslette, hvor landbrug med malkekvæg er det dominerende erhverv. Gårdene ligger spredt i det træløse landskab. Øen har
Anglesey en del af amtet 2535 km2; 121.900 indb. (2011). Caernarvon på vestkysten er amtets administrative center. Amtet består hovedsagelig af bjergområdet Cambrian Mountains, og nationalparken Snowdonia (1951) dækker 2170 km2 med 14 bjergtoppe over 900 meter; højeste bjerg er
Anglesey i NV-Wales; 11.400 indb. (2011). Holyhead er trafikalt et vigtigt forbindelsesled til Irland; siden 1500-t. har havnebyen haft færgeoverfart til Dublin, og handelstrafikken med Irland fik yderligere betydning, da Anglesey i 1826 fik vej- og jernbaneforbindelse til
Anglesey er rig på megalitgrave, hvor jættestuen Barclodiad y Gavres bærer indhuggede motiver knyttet til irsk megalitkunst. I Central- og Østengland byggedes langhøje med træfacader og med trækamre. Der opførtes såkaldte Sarup-anlæg, hvor ritualer udførtes inden for opgravede volde
Anglesey, der også er en del af Wales. Anglesey blev i 1826 forbundet med fastlandet med verdens første hængebro. Landskab og klima Wales er domineret af bakket og bjergrigt terræn. Den nordlige del er dannet under Kambrium, mens de østlige
Anglesey, Nordwales; 1938 indbyggere (2011). I byen ligger det velbevarede borganlæg Beaumaris Castle, der blev påbegyndt af Edward 1. i 1295, men aldrig færdigggjort. Borgen, der har to koncentriske mure og en vandfyldt voldgrav, er sammen med anlæggene i Caernarfon
Anglesey med 3028 indbyggere (2020). Byen er en turistattraktion alene pga. navnet, der regnes blandt verdens absolut længste. Navnet siges at være konstrueret i 1800-tallet af en lokal handelsmand, der ville gøre denne by på jernbanelinjen London-Holyhead kendt
Anglesey fra NV-Wales; 22 km langt og 180-3200 m bredt. 1820-26 konstruerede Thomas Telford en vej- og hængebro over Menaistrædet og forbedrede hermed forbindelsen mellem England, Wales og Irland (se bro). I 1850 indviedes en jernbanebro, Britannia
Anglesey, Scillyøerne, Isle of Man og Isle of Wight. Betegnelserne Britain og synonymet Great Britain blev skabt med unionen mellem England og Skotland i 1707. De omfatter kun tre af de fire nationer, der indgår i den britiske stat, dvs
(Danmarks Oldtid)
Anglesey ud for Wales' nordvestkyst, hvor der er ofret våben og hellige genstande, og fra Carlingwark Loch i det sydlige Skotland. Vejviser Værket Danmarks Oldtid i fire bind udkom i 2. udgave i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Den hellige