Antiochos 4. Epifanes
Antiochos 4. Epifanes, den Tilsynekomne, ca. 215-164 f.Kr., seleukidisk konge fra 175 f.Kr., søn af Antiochos 3. Han besteg den syriske trone i 175 efter at have tilbragt 15 år i Rom som gidsel. Foruden at føre felttog mod
Antiochos 4. Epifanes, den Tilsynekomne, ca. 215-164 f.Kr., seleukidisk konge fra 175 f.Kr., søn af Antiochos 3. Han besteg den syriske trone i 175 efter at have tilbragt 15 år i Rom som gidsel. Foruden at føre felttog mod
Antiochos 4. Epifanes' forsøg på at opstille en Zeusstatue i templet i Jerusalem i 165 f.Kr. makkabæernes opstand. Indre magtkampe, krige, bl.a. mod ptolemæerne om Koele-Syrien 274-200 f.Kr., og ikke mindst opstande førte til rigets gradvise opløsning. Allerede
Antiochos 4. Epifanes' forbud mod udøvelsen af jødisk religion i Juda i 168 f.v.t. (se makkabæerne). Fra 1. århundrede f.v.t. blev der med Roms voksende magt skabt en situation, der krævede balance mellem hensynet til den jødiske religion og loyaliteten
Antiochos 4. Epifanes havde profaneret det. I Talmud fortælles, at med den smule olie, som fjenden havde efterladt, brændte lamperne i templet i otte dage. Hanukkah fejres derfor i otte dage, bl.a. med tænding af de otte lys i hanukkahstagen
Antiochos 4. Epifanes havde forbudt jødedommen og vanhelliget Jerusalems tempel i 168 f.Kr., organiserede Judas Makkabæer en jødisk opstand mod syrerne, der førte til templets genindvielse i 165 f.Kr. og fortsattes af hans brødre; selv faldt han i et slag
Antiochos 4. Epifanes af Syrien. Sit hovedværk, Early Hellenistic Coinage from the Accession of Alexander to the Peace of Apamea (336-188 B.C.), arbejdede Otto Mørkholm intenst med under sin sygdom; udenlandske kolleger færdigredigerede den efter hans død og udgav
Antiochos 4. og gjorde fra 152 f.Kr. krav på det syriske seleukiderige. Med bl.a. romersk støtte herskede han fra omkring 150 f.Kr. Han gjorde den jødiske oprørsleder Jonatan til ypperstepræst og fik ham således over på sin side i opgøret med den senere kong Demetrios 2. I den apokryfe