Argus
Argus, (af lat. Argus, gr. Argos), græsk mytologisk kæmpe, der havde 100 øjne og vogtede kongedatteren Io, som Zeus elskede.
Argus, (af lat. Argus, gr. Argos), græsk mytologisk kæmpe, der havde 100 øjne og vogtede kongedatteren Io, som Zeus elskede.
Argusfisken tilhører en familie af pigfinnefisk, Scatophagidae, der omfatter to slægter og fire arter fra det Indiske Ocean og i Stillehavet. Argusfisken er vidt udbredt i det indopacifiske område, hvor den lever i mangrover, de nedre dele af floder samt
Argusblik, (se Argus), meget skarpt blik.
Argus: Archives, der udkom mellem 1979 og 1983 og bl.a. omfatter Shikasta (1979, dansk 1980), The Marriages between Zones Three, Four, and Five (1980, dansk Ægteskaberne mellem Zone Tre, Fire og Fem, 1981) og The Sirian Experiments (1981, dansk De
Argus, J.S. Sneedorffs Den patriotiske Tilskuer. Men også uden for tidsskrifterne forekom essays, fx Ludvig Holbergs Moralske Tanker og Epistler og François de Voltaires talrige små artikler, til dels i tilknytning til den store franske Encyclopédie. Med romantikken skete en
Argus (f. 1941), Per Kramer og Erik Winckler (f. 1940). Fælles for den oprindelige gruppe på 17 — hvoraf flertallet stadig er medlemmer — er, at de alle er virksomme i Jylland; hvert andet år udstiller de i henholdsvis Kunsthal Aarhus (tidligere
Argus (1732-1734) belønnedes han med stillingen som kongelig bibliotekar. Et ophold i Paris i 1739 vakte hans historiske interesse. Resultatet blev to episke digte, hans hovedværk Sagan om hästen (1740), der i allegorisk form skildrer befolkningens vilkår under forskellige
kendes ca. 24 arter, som lever ved koralrev fra Det Røde Hav og Østafrika til Hawaii. Blåplettet påfuglebars (Cephalopholis argus) kan blive op til 55 cm og er som andre havaborrer en rovfisk. Læs mere i Den Store Danske havaborrer
argus, som er en problematisk invasiv art flere steder i bl.a. USA. Den kan blive op til 1 m lang og veje op til ca. 8 kg. Oprindelig stammer den fra det østlige Asien. Læs mere i Den Store Danske
Argus (1732-34), men også hoflyrik, dramatik og faghistorie. Den gustavianske periodes lyrikere virker akademiske, fransk påvirket elegante, moralistiske eller livslystne, G.F. Gyllenborg (1731-1808), Gustav Philip Creutz og Hedvig Charlotta Nordenflycht, feminist før tiden med radikalt salonliv, alle tre