Armorica
Armorica, romersk provins i det nordvestlige Gallien mellem floderne Seine og Loire. Efter ca. 400 løsnedes forbindelsen med resten af riget, og en indvandring af flygtninge fra Britannien satte ind.
Armorica, romersk provins i det nordvestlige Gallien mellem floderne Seine og Loire. Efter ca. 400 løsnedes forbindelsen med resten af riget, og en indvandring af flygtninge fra Britannien satte ind.
Armorica). Disse alanere samarbejdede ind imellem med romerne. Sammen med vandalerne krydsede en del af dem Rhinen nytårsnat 406/407 og kom siden med dem til Afrika i 429. I middelalderen levede der stadig alanere i Byzans, mens de forsvandt i
Armorica, 'Kystlandet'. I 56 f.Kr. erobrede Cæsar landet, der imidlertid aldrig for alvor blev romaniseret. I anden halvdel af 400-t. indvandrede en betydelig mængde britiske keltere på flugt fra germanske angelsaksere, som havde invaderet England. Disse briter gav landet
det ældste Kambrium, er stort set samtidig med dannelsen af Bajkaliderne i Sibirien. Cadomisk foldede bjergarter fra Gondwana optræder i Det Armorikanske Massiv, Armorica (Bretagne og dele af Normandiet), der blev ført hertil som et skorpefragment under den hercyniske foldning.
Armorica og andre skorpefragmenter fra Gondwanas nordlige periferi drev nordpå, ledsaget af unge øbuer, og forenedes tektonisk med Laurusia. Kort før Karbon kolliderede selve Gondwana med Laurusia, og en fortsat pladekonvergens i Tidlig Karbon bevirkede, at der rejste sig et
Armorica, blev presset ind i Europa. Den intense sammenskydning medførte, at relativt let skorpe dannede dybe "rødder" under de unge bjerge. Da sammenpresningen ophørte, hævedes foldekæden så hurtigt, at bjergene blev ustabile og "sank sammen" langs udglidningsplaner. Omdannelser i dybet