Arveprinsens Ejland
Arveprinsens Ejland, ældre navn for øen Alluttoq i Diskobugten, Vestgrønland.
Arveprinsens Ejland, ældre navn for øen Alluttoq i Diskobugten, Vestgrønland.
Alluttoq, Arveprinsens Ejland, klippeø i Diskobugten mellem fastlandet og Disko i Vestgrønland. I slutningen af 1700-t. lå hvalfangerstationen Klokkerhuk her, senere har der været tre forskellige bygder: Appat, Arsivik og Ataa, den sidste fraflyttet i 1964.
Arveprinsens Palæ (Christian 8.s Palæ) på Amalienborg med statuer af Terpsichore og Euterpe. Ophold i Italien Bertel Thorvaldsen rejste 1796 ad søvejen til Italien og ankom til Rom 8.3.1797, den dag, han siden kaldte sin "romerske fødselsdag". Her boede
arveprinsens adjudant, Frederik von Blücher (1760-1806). Prins Christian var velbegavet og fik en fortrinlig uddannelse, der ved siden af den obligatoriske officersopdragelse gav ham stor indsigt i historie og litteratur og en humanistisk-æstetisk dannelse på højde med sin
arveprinsens kabinetssekretær, Ove Høegh-Guldberg, og det var hende, der ved kuppet 17.1.1772 sikrede sig den sindssyge Christian 7.s underskrift. Herefter oprettedes et Gehejmestatsråd, hvor arveprins Frederik fik forsædet. Magten gled dog i stigende grad over til hoffet, som
arveprinsens tjeneste. Høegh-Guldberg var teologisk set konservativ, dansksindet og en varm tilhænger af enevælden. Den udhuling af kongemagten, som styret under J.F. Struensee var udtryk for, vakte hans afsky, og han hadede personen Struensee. Ved kuppet mod Struensee 17.1.1772 medvirkede
(Dansk Biografisk Leksikon)
arveprinsen og udmærkende sig ved at være de første populære forsøg på at fremstille den kristne tros indhold. Da Ove Høegh-Guldberg begyndte sin lærergerning ved akademiet syntes hans livsbane at ligge klar foran ham med det stille Sorø som
(Danmarkshistorien)
arveprinsen for en gangs skyld den hurtigste. Han løb efter kongen, og man hørte slåen blive skudt for døren indefra. Kronprinsen havde kongens underskrift. Men arveprinsen havde kongen. Håndgemænget i Eremitagesalen blev udkæmpet kort efter, da arveprinsen søgte at trække
(Dansk Biografisk Leksikon)
arveprinsens adjudant, Frederik v. Blücher (1760-1806). Arveprinsen tog aldrig notits af snakken, og hans blivende påvirkning af sønnen blev dennes omhyggelige opdragelse. Dygtige lærere gav Christian kundskaber og vakte hans mangfoldige interesser for naturen og de humane fag. Omkring
(Dansk Biografisk Leksikon)
arveprinsens tjeneste udførte han også mindre indretninger på Sorgenfri, bl.a. Schweizerhuset og Norske hus i parken; endvidere sarkofagen i Roskilde domkirke over arveprinsessen. Også den enkle og smukke sarkofag over arveprinsen sst. skyldes Nicolai Abildgaard. Han deltog fremdeles i udsmykningen