astronomisk
Astronomisk, (se astronomi), figurativ umådelig stor.
Astronomisk, (se astronomi), figurativ umådelig stor.
Astronomisk observatorium, lokalitet, der er særligt udstyret til astronomiske observationer. Også betegnelse for permanente instrumenter om bord på rumfartøjer, fly og stratosfære-balloner. Historie Før astronomerne udviklede deres store og tunge instrumenter, var det væsentligste ved et astronomisk observatorium, at
Astronomiske koordinater angiver et himmellegemes position i verdensrummet. Astronomiske koordinater svarer til det koordinatsystem af geografisk længde- og bredde, der kan bruges til positionsbestemmelse på Jordens overflade. Horisontsystemet Horisontsystemet er et godt eksempel på, hvordan man indfører et astronomisk koordinatsystem
astronomiske objekter kan karakteriseres ved disses strålingsintensitet fordelt efter to rumlige koordinater (som ved landkort), efter bølgelængde i hvert punkt (objektets spektrum), samt ved evt. tidslige variationer heri. Heraf afledes instrumenternes hovedfunktioner. Astronomiske instrumenter til opfangning af strålingen kan være
Astronomisk observatorium (Moderne astronomiske observatorier), Moderne astronomiske observatorier, hvorfra observationer i hhv. det infrarøde (IR), optiske (synlige) og ultraviolette (UV) område foretages, ligger gerne på bjergtoppe for at opnå de bedste observationsforhold. Adskillige observatorier ligger således i Andesbjergene (fx La
astronomiske bøger og instrumenter, dels fordi han til studiet af jura snart føjede et natligt parallelstudium af astronomi. De tidlige astronomiske observationer Han læste med kritiske øjne og indså, at kun observation af himlen kunne gælde som autoritet over for
Astronomisk Tidsskrift, udgives af de astronomiske selskaber i Danmark, Norge og Sverige med det formål at udbrede kendskabet til astronomi med særlig vægt på astronomisk forskning i Norden. Artiklerne forfattes af både fag- og amatørastronomer. Tidsskriftet er især et forum
Astronomisk Centralbureau, internationalt kontor, der varetager registrering og formidling af oplysninger om astronomiske fænomener, der kræver hurtig opfølgning af yderligere observationer. Det kan fx være nyopdagede kometer, novaer eller supernovaer. Formidlingen sker ved udsendelse af I.A.U. Circular. Det første kontor
Astronomiske instrumenter (Historie), De første astronomiske instrumenter var relativt simple sigte- og måleinstrumenter. Et typisk eksempel er soluret, der ud over sin funktion som tidsmåler også kan anvendes til måling af solhøjden over horisonten og inddele årets gang, dvs. fungere
Astronomiske konstanter, grundlæggende sæt af konstanter, der indgår i astronomiske beregninger. Værdien af konstanterne fastlægges og revideres af Den Internationale Astronomiske Union (IAU) ud fra de på det tidspunkt mest pålidelige astronomiske observationer. De vedtagne værdier benyttes i beregninger, indtil