Bægeret
Bægeret, Crater, lille stjernebillede, som i Danmark kan ses lavt på forårshimlen. Se også stjernebilleder.
Bægeret, Crater, lille stjernebillede, som i Danmark kan ses lavt på forårshimlen. Se også stjernebilleder.
Bægeret er ofte grønt pga. cellernes indhold af kloroplaster (grønkorn) og er med til at sørge for plantens dannelse af organisk stof, men bægeret kan også have andre funktioner. I kurvblomstfamilien udformes det enkelte bæger som en hårkrans, der tjener
Bægeret er dannet af to kredse af plader. Den øverste kreds bærer armene. Bægerets overside er dækket af en elastisk hinde med nogle mindre kalkplader langs randen. Munden findes midt i den elastiske hinde, og gatåbningen findes nær bægerets rand
Bægeret Crater Bjørnevogteren Bootes Cassiopeia Cassiopeia Cepheus Cepheus Delfinen Delphinus Dragen Draco Fiskene Pisces Floden Eridanus Føllet Equuleus Haren Lepus Havslangen Hydra Hercules Hercules Hvalfisken Cetus Jomfruen Virgo Kentauren Centaurus Krebsen Cancer Kusken Auriga Lille Bjørn Ursa Minor Lille Hund
Bægeret udvikles til en fjerformet fnok (et svæveapparat) om frugten. Arter af baldrian i Danmark I Danmark findes tre arter af baldrian: tvebo baldrian (Valeriana dioica), lægebaldrian (V. officinalis) og hyldebladet baldrian (V. sambucifolia) med underarterne hyldebladet baldrian (V. sambucifolia
i forskellige udformninger, der alle går ud på at fange et objekt, fx en kugle eller en ring, i det bæger eller på den pind, som spilleren har i hånden. Objektet er forbundet til bægeret eller pinden med en snor.
Bægeret var normalt opbygget af 13 større kalcitplader; fra munden midt på oversiden udgik fem såkaldte ambulakralfelter i et stjernemønster. Under hvert felt lå et karakteristisk respirationsorgan, hydrospiresystemet, og oven på felterne sad talrige små arme (brachioler). Blastoider findes fra
bægeret (klokken), der sidder oven på en bevægelig stilk, som forneden ender i en hæfteskive, hvormed dyret hæfter sig til alger, ålegræs og sten på lavt vand. En bægergople kan tolkes som en fastsiddende meduse med en levevis, som minder
Crater, latinsk navn for stjernebilledet Bægeret.
bægeret er nyere). I kirken findes også inventar fra 1500-tallet, heriblandt klokken fra 1514 med indskriften ”Jesus Nazarenus rex iudaeorum”, som betyder 'Jesus fra Nazaret, jødernes konge', og et bomærke. Endvidere er det sydtyske dåbsfad udført omkring 1575 og