BCS-teorien
er en teori for superledning, publiceret i 1957 af John Bardeen, Leon N. Cooper og Robert Schrieffer. De tre forskere delte i 1972 Nobelprisen i fysik for dette arbejde. Læs mere i Den Store Danske superledning mangelegemeteori
er en teori for superledning, publiceret i 1957 af John Bardeen, Leon N. Cooper og Robert Schrieffer. De tre forskere delte i 1972 Nobelprisen i fysik for dette arbejde. Læs mere i Den Store Danske superledning mangelegemeteori
BCS-teorien Amerikanerne John Bardeen, Leon N. Cooper og Robert Schrieffer fremsatte i 1957 en egentlig kvanteteori for superledning, BCS-teorien, for hvilken de fik Nobelprisen i fysik i 1972. Den tager sit udgangspunkt i, at alle naturens bestanddele ifølge
ikke vil være nogen elektrisk modstand mod strømmen af elektroner gennem lederen. For denne BCS-teori fik de Nobelprisen i fysik i 1972. Læs mere i Den Store Danske BCS-teorien modtagere af Nobelprisen i fysik Eksterne links Nobelkomitéens begrundelse
teori til beskrivelse af superledning (BCS-teorien). Bardeen var uddannet på Princeton University. 1935-1938 var han tilknyttet Harvard University, 1938-1941 ansat på University of Minnesota og 1941-45 ved Naval Ordnance Laboratory. 1945-1951 arbejdede Bardeen hos Bell
BCS-teorien)). Et parkorreleret systems spektrum udviser et såkaldt energigab. Forskellen, Δ, i bindingsenergi for atomkerner med lige hhv. ulige antal neutroner (eller protoner) skyldes, at den sidste enlige partikel i et ulige system er afskåret fra at deltage i
via et medium. Et eksempel er den svagt tiltrækkende vekselvirkning mellem elektroner, der ifølge BCS-teorien finder sted ved de efterdønninger (gittervibrationer), som opstår, når elektronerne bevæger sig gennem et atomgitter. Læs mere i Den Store Danske gitterdynamik fononer superledning
BCS-teorien (Bardeen-Cooper-Schrieffer), der giver en mikrofysisk forklaring på superledning, og som indbragte dem nobelprisen i fysik i 1972. Schrieffers videre arbejder lå inden for ferromagnetisme, overfladefysik og superledning. I 1964 udgav han monografien Theory of Superconductivity. Schrieffer
BCS-teorien fra 1957, hvilket ikke er tilfældet for de keramiske superledere. Opdagelsen af superledning i magnesiumdiborid skyldtes et tilfælde, idet den japanske forskergruppe var i gang med at undersøge en række ternære forbindelser bestående af magnesium, bor og et