carpetbag
Carpetbag, (eng., af carpet tæppe + bag sæk, pose), vadsæk.
Carpetbag, (eng., af carpet tæppe + bag sæk, pose), vadsæk.
tæppe ophængt over eller bag alteret. Berit Hjelholt har bl.a. vævet store tæpper til arkitekt Holger Jensens kirker i Gistrup ved Aalborg og Ellebækkirken i Holstebro. Også Sankt Andreas Kirke i Randers har en billedvævet alterudsmykning af Flemming og Inge
tæppe' og afledn. af bag 'sæk'), nedsættende amerikansk betegnelse for en lykkeridder, som med kun lidt bagage kommer langvejs fra for at udnytte politiske muligheder på de lokales bekostning. Betegnelsen opstod efter Den Amerikanske Borgerkrig om nordstatsfolk, som tog til
bag væggen, når de gik fra. Det gule tæppe blev hovedsageligt brugt i pauserne. Biografsalen 3 Falke Bio var opbygget som et amfiteater med 28 rækker. Alle rækker var buede, således at alle havde det bedst mulige udsyn imod lærredet
tæpper. Rullen med de otte malerier blev anbragt inde bag frakkerne i et klædeskab i en forstue på gården, hvor den stod urørt i fem år. Efterhånden som 2. Verdenskrig intensiveredes, blev Emil Nolde, der allerede havde mistet adskillige værker
Bag alterbordet hænger der en alterprydelse i form af et høj, blåt tæppe fra 2004 kaldet Jakobsstigen af Elisabeth Hofman. Foran tæppet hænger der et kors af Lars Jensen fra samme år. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirkearkitektur
tæppe af Ulrich Rössing fra 1991. Kirken har løse stole opsat med front mod alteret. Her er bag alterbordet på væggen ophængt en alterprydelse af Hein Heinsen fra 1976. Den består af en sort, L-formet skulptur, løse forgyldte blade
farvel til projektet om en solidarisk industrialisme. Bag konflikterne anes det moderne Italiens overgang fra agrarsamfund til industrisamfund, tydeligst i bøgerne fra hjembyen Urbino, Il sipario ducale (1975, Tæppe for Urbino) og La strada per Roma (1991, Vejen til Rom).
tæpper med guld- og sølvtråde. Ligesom metalarbejder (akvamaniler) og andet kunsthåndværk blev de også eksporteret til Europa, hvor de anvendtes i både kirkelig og verdslig sammenhæng til bl.a. bispekåber, klædedragter og boligindretning. Ornamentik Med afsæt i antikkens og Byzans' ornamentik udvikledes i det islamiske område en række ornamentale dekorationssystemer. Den
bag qiblavæggen. Kunsthåndværket under mamlukkerne videreførte hidtidige materialer og teknikker, men forfinede dem med raffinerede mønstre, der forudsatte høj teknisk og geometrisk kunnen. De store sølv- og guldindlagte bronzekar vidner om dette ligesom Koranforsider og indlagte træarbejder til moskéernes døre, vinduer, prædikestole og koranpulte. Klare geometriske mønstre præger også de