Bakchylides
Bakchylides, ca. -520-ca. -450, græsk digter fra den joniske ø Keos, hvor han levede det meste af sit liv. Han opholdt sig en tid hos Hieron 2. i Syrakus, hvor han må have truffet Pindar. En tradition om uvenskab
Bakchylides, ca. -520-ca. -450, græsk digter fra den joniske ø Keos, hvor han levede det meste af sit liv. Han opholdt sig en tid hos Hieron 2. i Syrakus, hvor han må have truffet Pindar. En tradition om uvenskab
Bakchylides', Hypereides' og Menanders har i særlig grad nydt godt heraf. Den græske bronzealder og jernalder har ikke efterladt sig nedskreven litteratur, men at der digtedes, fremgår af sporene hos Homer. Først med alfabetets overtagelse fra fønikierne i 700-t
i 500-t. f.Kr. hos Simonides, men vi kender den især gennem Pindar og Bakchylides i 400-tallet. Epinikierne var bestillingsarbejder og fremførtes enten på sejrstedet eller ved sejrherrens hjemkomst. Et epinikion indeholder foruden faste elementer om sejren almindeligvis en myte.
Bakchylides, og da han i 470 f.Kr. indsatte sin søn Deinomenes som konge over Aitna, fik han Aischylos til at fejre begivenheden i dramaet Kvinderne fra Aitna. Hieron blev efterfulgt af broderen Thrasymachos, men i 466 f.Kr. gjorde syrakusanerne oprør
række folkelige viser, drikkeviser (skolier) og de såkaldte anakreontiske digte henregnes hertil. De alexandrinske lærde opstillede en kanon på ni digtere i denne kategori: korlyrikerne Alkman, Stesichoros, Ibykos, Simonides, Bakchylides og Pindar samt de monodiske digtere Alkaios, Sapfo og Anakreon.